SuperSenior (Uge 34)
kr. 5.100,00
Oplev en fantastisk uge med fokus på seniorliv, livsglæde og fællesskab.
Få masser af spændende oplæg, skønne udflugter og gode snakke over lækre måltider, eller aftenkaffen.
Oplev blandt andet:
- Oplæg og samtalerum med fokus på seniorlivet.
- Udflugter i smukke Vestjylland
- Byvandring og museumsbesøg
- Fællessang fra højskolesangbogen
- Hyggeligt samvær og dejlig afslutningsmiddag
“Det er gået over alle forventninger”, ” det bliver ikke sidste gang jeg skal på højskole”, ” Indholdsrige emner – Gode formidlere”
Højskoleelev, 2022
Kurset starter søndag den 18. august kl. 16.00 og slutter lørdag den 24. august kl.9.00
Psst. over 200 stod på venteliste til vores kurser i 2023 – Husk at tilmelde dig i god tid.
På lager
Beskrivelse
Om livskvalitet i den 3. alder
I denne uge skal vi rundt om det gode seniorliv.
Livskvalitet er vigtigt og i denne uge er fuld af indhold som er med til at give livskvalitet, lige som vi skal snakke om hvad det egentlig er og om det er ens for alle?
Du får både spændende oplæg med nye perspektiver samt skønne udflugter med indhold.
Spændende oplæg
Dagene er fulde af gode samtaler og oplæg som fx ”Ensomhed”, ”Livsglæde”, og ”Jeg husker…”
Vi skal bl.a. snakke om hvad livsglæde er og hvordan vi holder fast i den. Vi skal genopleve vores minder i en huske-lektion, og skabe et nyt som vi tager med hjem. I oplægget om ensomhed taler vi rundt om begrebet, hvordan vi håndterer følelsen, taler åbent om det og måske skaber forandring.
Du får desuden flere forskellige perspektiver og indhold, fx dejlige morgensamlinger med sang og spændende oplæg, foredrag med ”Vestjyllands fortællere”, og sangaften.
I oplægget ”kunsten & kysten” får du desuden en fascinerende overflyvning af samspillet mellem kysten, både havet og fjorden, og den kunst som er opstået omkring den (se evt. ugekurset ”Kunsten & Kysten” i uge 3).
Du får helt sikkert masser af nye perspektiver til eftertanke med hjem
Skønne udflugter i det Vestjyske
Oplev også Vestjylland, både den smukke natur og de spændende fortællinger fra området.
Kom med på byvandring i Struer hvor du får byens historie, med særligt fokus på 2. verdenskrig. Byen rummer også historier om forfattere, fjorden, kunsten og B&O. Emner som vi også kommer omkring i løbet af ugen.
B&O fordyber vi os i, når vi besøger B&O museet hvor du kan opleve historien fortalt med elektronikkens udvikling og få ny viden om lyd.
Oplev den smukke Limfjord og nyd udsigten fra Thyborøn til Sallingsundbroen, når vi tager til Oddesund, besøger formidlingsfyrtårnet og tager en lille vandretur i Geopark Vestjylland.
Få en unik oplevelse på heldagstur til Vestkysten hvor vi besøger Bovbjerg Fyr, Jens Søndergaards museet og går turen til Trans kirke.
På denne tur er der både store natur- kultur- og historiske oplevelser.
Højskolestemning
I tillæg til undervisningen er der højskolefællesskab med hyggeligt samvær, spændende samlinger og lækker smagfuld mad fra skolens køkken.
I de frie timer er der mulighed for at udforske lokalområdet, nørkle i det kreative værksted og hygge i havestuen.
Højskole betyder fællesskab, og det betyder at vi på skift giver en hånd med ved for eksempel opvask, servering af mad og let oprydning. Sådan er højskolelivet også – i hvert fald et kvarters tid om dagen.
Deltagelse og adgang
Alle der er nysgerrige på seniorliv vil finde kurset spændende. Undervisningen er både jordnær og vedkommende. Programmet rummer flere gåture på ca. 5 km. og det er desværre ikke muligt at tage hensyn til gangbesværede.
Kurset udbydes med rabat til medlemmer af Ældresagen. Se Ældresagens medlemstilbud for mere info. eller ring til højskolen på 9785 0822
SuperSenior til sommer
Find link til vores SuperSenior uger i uge 25 og 34 nederst på denne side.
Mulighed: Tag på højskole i op til 3 måneder
Du kan også overveje et længere højskoleophold på 6 -14 uger – læs mere her.
Temaer på kurset
INFO
5.100.- Eneværelse m. bad/wc – Book online
8.200 .- Dobbeltværelse m. bad/wc (2 pers.) – Book via 9785 0822
Prisen er inkl. sund & lækker kost, udflugter & entré, Slutrengøring samt leje af dyne, pude og linnedpakke.
Transport & ankomst
Kontakt
Indkvartering & faciliteter
Betaling & afbestilling
Om os
Der tages forbehold for evt. ændringer inden kursus start
Thomas Smith
Kursusleder og højskolelærer
Thomas er uddannet coach, motionsinstruktør og snart færdiguddannet psykoterapeut. Han er verdensmester i at stille alle de svære spørgsmål, som for alvor rykker din personlige udvikling og dine tanker om vores kultur og samfund. Han er en mester i at lytte og den af underviserne, som arbejder mest i dybden med den mentale side af livsstilsændringer og sundhedsbegrebet
