Værelserne
Vores hovedbygning har tidligere fungeret som plejehjem. Derfor er der flere gode fællesrum og stuer, og vores værelser er store (15-20 m2). Alle værelser har eget bad og toilet. Vi har 6 dobbeltværelser og 28 enkeltværelser.
Værelserne er forskelligt møbleret. Der er en seng, sengebord, skrivebord med stol, lamper, lænestol og på nogle værelser en sovesofa. Badeværelset er rummeligt, og helt dit eget. Værelserne ligger på højskolens gange, så du er tæt på undervisningsstederne, fælles opholdsstuer, vaskerum, køkken og undervisernes kontorer.
Privat zone
Dit værelse er din private zone, hvor du kan være helt dig selv, når du trænger til en pause og finde tid til ro og refleksion. Det kan alle få brug for! Du er også meget velkommen til at medbringe pyntepuder, nips, tæpper, potteplanter, foto rammer m.m., hvis du gerne vil gøre dit værelse lidt mere personligt og hyggeligt under dit ophold.
Skoleværelser med delt bad. På nogle sommerkurser benytter vi værelser på Struer Fri Fagskole. Værelserne ligger i bygninger ca. 50-500 meter fra hovedbygningen omkring vores store have. De er også 15-20 m2 og har samme møblement som de andre værelser – på nær enkelte værelser som ikke har sofa. Her har to værelser fælles indgang og deler bad og toilet.
Internet og TV
Der er gratis trådløs internetforbindelse på alle værelser. Skolen har to fælles TV-stuer, hvor man kan hygge sig i fællesskab. Der er ikke TV på værelserne.
Værelserne med delt bad ligger ikke i hovedbygningen, og de har ikke TV-stik.
Hallen
KREA
Undervisningskøkken
Kreativt lokale
Foredragssal
Spisesal
Typisk værelse på Struer Højskole.
Når du har behov for at være dig selv.
Opholdsstuer
Faciliteter uden for højskolen
Motionscenter
Svømmehal
Naturen