Single Blog Title

This is a single blog caption
13 okt 2023

Højskoleudflugter: Læring og eventyr

//
Kommentarer0

Vores højskoleudflugter er den perfekte måde at kombinere læring og eventyr på. Læs om disse tre ture som eksempler på hvordan højskoleudflugter er lige dele eventyr og læring, der kan udvide dine horisonter og give dig uforglemmelige oplevelser.

Hyrden på Heden
Oplev Biodiversitet og Kulturhistorie

Tag med ud på heden og få indblik i Danmarks fascinerende historie og natur. Her møder du landets første kvindelige fårehyrde, Ingrid, der deler sin viden om heden som en vigtig naturressource og kulturarv.
Vi debatterer heden som natur eller kultur; Fordi den er menneskeskabt, men nu har en vigtig funktion i at bevare biodiversiteten.
Vi vandrere på heden, samme med fårene og får fingrene i råulden, bearbejder den til garn og garnnøgler, mens Ingrid fortæller om de unikke materiale egenskaber det har. Den lækre varme frokost tilbereder vi selv i små hold på trangia, under kyndig vejledning af vores underviser Lene, og taler om værdien af at ting går lidt langsomt.

”Det var i hvert fald en fantastisk tur, tænker jeg. Og vi var også heldige og havde enormt godt vejr.”
Anne Mette, Efterår 2023

Æbleplantagen – Landbrug og kunst

Sensommer er æblesæson, og vi besøger en fin lille æbleplantage, som deler ejer med et kunstgalleri.
Fra højskolen bevæger vi os ud af byen, forbi markerne og ind i æbleplantagen, der ligger ca. 4 km fra skolen.
Her smager vi på lokalt produceret most, lærer mere om processen bag fremstillingen af æblemost og om vigtigheden af lokale råvarer. Derefter går vi på kunstgalleriet og oplever den store variation af de udstillede kunstnere og får en snak om kunst, om hvad den gør ved os og om der findes god eller dårlig smag.
Plantageejeren delte sin livshistorie: Fra at være maskinmester skiftede han kurs og skabte denne skønne oase, med æbleplantage og kunstgalleri. En inspirerende historie om at følge sin passion og omfavne forandringer i livet.

Højskoleophold - efterår

Tvis mølle – Historie og natur i perfekt samspil

Oplev fortiden og naturen, der smelter sammen ved Tvis Mølle.
Vi besøger den forladte kirkegård, ser vandmøllen og får fortællingen om Tvis Kloster og Prins Buris. Området er i dag rekreativt, og vi går på opdagelse i sansehaverne, tager en tur med trækfærgen og får en særlig oplevelse når vi dyrker yoga i det fri.

Udflugten byder også på en vandretur i det unikke bakkede landskab. Det bemærkelsesværdige ved det smukke landskab er erkendelsen af, at området er kunstigt formet i menneskets jagt på ler til teglsten.

Kom med på eventyr i Vestjylland

Når du deltager i et højskoleophold hos os til du få mange oplevelser hvor du båder ser, hører, og prøver noget nyt. Vi elsker Vestjylland og præsenterer dig for det bedste af den kultur og natur som egnen byder på. I tillæg til ovenstående udflugter kan du forvente at opleve Thyborøn & Vesterhavet, Klosterheden med bæver-safari, Bovbjerg fyr på kanten af verden, og meget mere.

På Struer Højskole har vi lange højskoleophold hvert forår og efterår. Opholdene er typisk fra 6 til 15 uger, og fyldt med spændende valgfag, inspirerende indslag og spændende oplevelser.

Du kan læse mere og se hvornår næste opstart er HER