Single Blog Title

This is a single blog caption
10 mar 2020

Ramsløg

//
Kommentarer0

Nu er det ved at være den tid på året, hvor ramsløgene springer op af jorden, ramsløg er en plante, der vokser vildt i fugtige skove. Alle dele af planten er spiselige, og den har en karakteristisk smag af hvidløg, men ikke så tung eller skarp, som det hvidløg vi køber.

Ved ramsløg, kan man udnytte hele planten, bladene kan anvendes i pesto, salater, kryddersmør eller sammen med kød og fisk. Stænglerne kan fint-hakkes og anvendes ligesom purløg, blomsterne er også spiselige og kan bruges, som pynt på dine salater, når blomsterne er afblomstret, kan frøkapslerne syltes som kapers. Men det mest brugte på ramsløget er de unge, friske blade. Planten har et stort indhold af C-vitamin og indeholder også stoffer, som er med til at styrke immunforsvaret, så hvis du alligevel skal ud og gå en tur, kan du tage nogle ramsløg med hjem, og f.eks. lave en lækker ramsløgspesto. Opskriften på ramsløgspesto kan findes i vores kogebog: Madværkstedet, eller herunder, hvis du vil læse mere om ramsløg kan du følge linket her: https://naturguide.dk/ramsloeg-duften-af-foraar/.

Vigtigt:

Ramsløg kan nemt forveksles med liljekonval, men hvis man gnubber lidt på bladene, vil ramsløg afgive en svag duft af hvidløg. Er du i tvivl, så lad endelig planten stå.

 

Ramsløg pesto

Det skal du bruge:

1 bundt ramsløg (ca. 50 g)

50 g hasselnødder

1,5 dl olivenolie

50 g parmesanost eller anden fastmodnet ost

1 tsk. Citronsaft

1 knivspids salt

1 knivspids peber

Sådan gør du:

Rist hasselnødderne på en tør pande.

Kom dem i en blender og hak sammen med 1,5 dl olie. Pil stilkene af ramsløgene. Skyl ramsløg og bland dem med parmesanost, citronsaft, salt og peber. Blend til en grov pesto.

Kom i et rent glas. Pestoen kan holde sig i 1-2 uger i køleskabet.

 

Skriv en kommentar