Det gode liv, også som single (Uge 31)

Det gode liv, også som single (Uge 31)

kr. 4.100,00

Kom med på denne skønne højskoleuge, mød andre singler og mærk fællesskabet. I denne højskoleuge skal vi udforske det dejlige singleliv, nyde fællesskabet og opleve den smukke vestjyske sommer.
Du kan forvente en uge fyldt med spændende oplevelser, dybe samtaler og skønne aktiviteter. 

Oplev blandt andet:

  • Inspirerende oplæg, debat og nye perspektiver
  • Heldagstur til Vesterhavet: Vi besøger Hanstholm bunkermuseum og kysten ved Agger
  • Ægte højskolestemning med fællesskab og hygge.

Kurset starter søndag den 28. juli kl. 16.00 og slutter lørdag den 3. august kl. 9.00
Læs mere om programmet herunder: 

Der er desværre ikke flere ledige pladser
Se evt. lignende kursus i uge 36  eller skriv dig på ventelisten til uge 31 her:

    Ikke på lager

    Beskrivelse

    Det dejlige (single)liv

    Drømmer du om at dyrke det gode liv, uafhængigt af parforholdet? Vores inspirerende højskoleuge er skabt til dig der gerne vil vide mere om at udforske og nyde livet uden en partner. Gennem en uge fyldt med god energi, fællesskab og uforglemmelige oplevelser, vil du blive klogere på glæden ved at leve et rigt og meningsfuldt liv på egne præmisser.

    Kom og vær en del af et inkluderende fællesskab, hvor vi fejrer det gode liv – også når vi er alene.

    I denne uge skal vi også skabe relationer og fællesskab, og vi skaber rammerne gennem bl.a. samtalerum, spil, hygge og dans.

    Fællesskab og hygge

    Oplæggene giver masser af stof til eftertanke og en oplagt mulighed for at snakke med dine medkursister.
    Fællesskabet er i højsædet, og det bliver de skønneste timer med snak over måltiderne, aftenhygge i dagligstuen og på udflugterne.

    Få også masser af fællessang med daglige morgensamlinger og en aften dedikeret til ”Populære sange fra de sidste 50 år”.

    Oplev Vestjylland

    Oplev også den smukke vestjyske sommer.

    Kom med på byvandring gennem Struer og få historien om byen der startede som en havn, om forfattere, kunsten i byrummet, og nyd udsigten ud over fjorden.
    Med et besøg på B&O museet oplever du historien fortalt gennem elektronikkens udvikling.

    Oplev Vesterhavets og historiens vingesus når vi besøger tyskernes batteristilingen fra 2. verdenskrig ved Hanstholm museum.
    Og få sand mellem tæerne når vi taler kystsikring ved Agger – Nyd den smykke kyst, men husk at halvdelen af den oprindelige by nu ligger i havet…

    Har du lyst, så tag badetøjet med ned til den lokale strand 5 minutter fra højskolen. Nyd Limfjorden i den frie timer mellem de programsatte aktiviteter.

    Prøv nye ting af

    Vi skal have en fantastisk aften med Groove dans. Groove er en sjov og nem danseform. Det er enkle bevægelser, lette trin og skøn musik. Ideen er at du finder din egen danse-form og det kræver ingen rytmesans blot lysten til at have det sjovt.

    Få også en skøn oplevelse med en yoga og meditations-session.  Det er også for begyndere, og giver dig en ro i både krop og sjæl.

    Højskolestemning

    I tillæg til undervisningen er der højskolefællesskab med hyggeligt samvær, spændende samlinger og lækker smagfuld mad fra skolens køkken.
    I de frie timer er der mulighed for at udforske lokalområdet, nørkle i det kreative værksted og hygge i havestuen.

    Højskole betyder fællesskab, og det betyder at vi på skift giver en hånd med ved for eksempel opvask, servering af mad og let oprydning. Sådan er højskolelivet også – i hvert fald et kvarters tid om dagen.

    Deltagelse og adgang

    Alle der er nysgerrige på “det gode liv” vil finde kurset spændende. Programmet rummer flere gåture på ca. 5 km.

    Højdepunkter

    • Ægte højskolestemning med skønt fællesskab og hygge.
    • Heldagstur til Vestkysten ved Hanstholm og Agger
    • Inspirerende oplæg og samtaler om singlelivet
    • Guidet byvandring og besøg på B&O museet

    INFO

    Pris
    4100.- Eneværelse med delt bad/wc UDSOLGT
    5100.- Eneværelse m. eget bad/wc UDSOLGT
    8200.- Dobbeltværelse (2 pers.) m. bad/wc -UDSOLGT

    Betaling & afbestilling
    Indkvartering & faciliteter
    Kontakt
    Ankomst & Transport

    Der tages forbehold for evt. ændringer inden kursus start