Da man i 2012 fandt en død ulv i Nationalpark Thy, var Thomas Boesdal en af dem, der umiddelbart gøs ved tanken om, at der også er ulve i Danmark. I dag skyldes hans nervøsitet den viden, han siden har hentet om ulven og dens færden holdt op imod den ophedede og unuancerede debat, der udfolder sig herhjemme om dyrets eksistensberettigelse i Danmark.

Torsdag den 27. februar besøger han Struer Højskole for at fortælle, hvad der, ifølge ham, er op og ned i diskussionen, og ingen skal være i tvivl om, at Thomas Boesdal ser ulven som en naturlig og ligefrem nødvendig del af den danske natur.

Siden 2012 har foredragsholderen været en af de danskere, der på tætteste hold har fulgt ulvens udvikling. Han har opsat en række vildtkameraer i ”ulveland”. Observationerne deler han med blandt andre forskere på Aarhus Universitet.

Det er først og fremmest ulvens samspil med naturen, som interesserer ham, men selv om han i dag er mest kendt for sit arbejde med ulve, er det faktisk bæveren, som, ifølge ulveeksperten, giver det største, positive aftryk på den danske natur. Begge arter hører helt klart hjemme i Danmark, fastslår han.

”I modsætning til for eksempel mårhunden, der oprindeligt blev opdrættet på farme på grund af pelsen, er såvel bæver som ulv naturligt hjemmehørende i den danske natur. De kommer til Danmark, fordi de kan finde levesteder uden alt for stor befolkningstæthed. Her er der fred og ro – og mad,” siger Thomas Boesdal, som er helt på det rene med den megen medieståhej om dræbte får.

Ikke farlig

”Ulven er ikke farlig for mennesker, men selvfølgelig kan den godt finde på at tage får. Det problem er let løst. Der er ikke eksempler på ulve, der har forceret elhegn, så det er ganske nemt at sikre sig. I det hele taget er det nemt og billigt at sikre sig imod ulven sammenlignet med så mange andre vilde arter, vi bruger penge på,” tilføjer han.

Thomas Boesdal ude med et af sine vildtkameraer.

Blandt andet peger Thomas Boesdal på det faktum, at kronhjorte hvert år koster 280 mio. kr. i forsikringsskader. Kronhjorte er i øvrigt en af ulvens livretter. Desuden minder han om den store debat om motorvejen ved Silkeborg, hvor en fredet frø fik indflydelse på linjeføringen.

”25 procent af udgifterne til et motorvejsbyggeri stammer fra natur-tiltag som faunapassager, vildthegn osv. Udgifterne til at sikre dyrehold imod ulven vil være helt ubetydelige i forhold til, hvad vi ellers bruger penge på, når det handler om at passe på vildtet herhjemme,” fastslår foredragsholderen, som i øvrigt selv er jæger.

Han er ikke særlig optimistisk med hensyn til at få danskerne i al almindelighed til at tage ulven til sig, men han vil i hvert fald gøre sit til det.

Ingen invasion

”Vi har al den viden om ulvene, vi behøver. Den viden bliver bare ikke rigtig brugt. Selvfølgelig kan vi godt leve uden ulve, men nu er ulven her altså, og så er den i øvrigt fredet. Teoretisk set kunne man godt forsøge at udrydde den på dansk jord igen, men der vil komme nye ulve, og det vil der gøre så længe tyskerne har den befolkningstæthed, de har. Nogen invasion vil der aldrig blive tale om, fordi ulven netop har særlige krav til sine omgivelserne i form af fred og ro, og det er der kun på få udvalgte områder i Jylland,” understreger han.

Thomas Boesdal er 47 år og driver til daglig et web-bureau i Herning. De sidste fem år har han været aktiv jæger.