De fleste af os oplevede den 5. juli 2017 som meget varm. For Hans Truelsen var dagen nærmest hed, mens han sled sig ned gennem Dollerup Bakker med 22 kg på ryggen. Det var dag ét på en gåtur, der i løbet af nogle måneder skulle føre ham ned til den vestspanske havneby, Finisterre, 3500 kilometer væk. Som skibskok i handelsflåden havde han flere gange været forbi byen og oplevet de mest fantastiske solnedgange, og han havde lovet sig selv, at han på et tidspunkt ville tilbage til byen og se solnedgangen fra land.
Han havde nået et punkt i sit liv, hvor dødsfald i familien og en skilsmisse gjorde det aktuelt at bryde ud af hverdagen med et helt specielt projekt som en pilgrimsvandring.
Strabadserne i bakkerne var blot en forsmag på, hvad der ventede Hans Truelsen, som i dag er skolelærer i Skjern.
Mere end fire måneder senere ankom han i en light-version den 19. november til Finisterre. På trods af et dagligt indtag af 5.-7.000 kalorier havde han tabt 23 kg under turen.
Turen førte ham ned gennem Tyskland og videre til den midtfranske pilgrimsby Vézelay, hvor han præcist var nået halvvejen af distancen. Herfra fortsatte han mod Pyrenæerne og Spanien, hvor han ramte den verdensberømte, spanske del af pilgrimsruten – Caminoen. Den 740 kilometer lange rute fører vandrerne forbi ikke færre end 55 kirker.
Der var imidlertid intet religiøst ved turen, som altså først sluttede 90 kilometer efter Santiago de Compostela – i Finisterre.
En vandretur på 3500 kilometer lyder som noget, der virkelig kræver fysisk, men for Hans Truelsen kommer de største udfordringer på det mentale plan.
”Under turen mødte jeg mange andre vandrere. Blandt dem var mange unge i fysisk topform. Pludselig opgav de og var væk igen. En lang vandretur er jo ikke altid bare en fornøjelse. Der er dage, hvor rygsæk og alt andet er vådt, og man er træt. Da skal man lige finde viljen,” fortæller han.
Til gengæld er livet under vandringen ganske simpelt. Behovene kan beskrives med tre ord: mad, vand, seng.
Vel fremme ved slutmålet oplevede skolelæreren den ønskede solnedgang. Han havde oprindeligt forestillet sig, at han ville gå en ekstra tur ned til en tidligere skolekammerat i det sydspanske – en tur på 1100 kilometer. Men konklusionen blev, at nu var det nok.
Turen til Sydspanien og hjem til Danmark foregik med fly og tog. Især førstnævnte fortryder Hans Truelsen i dag.
”Når man har gennemført en så lang tur ned, bør man også rejse langsommere hjem for ligesom at komme ”rigtigt” hjem. Pilgrimsvandringen var i øvrigt en af de rejser, man aldrig rigtig kommer hjem fra. Den bliver ved med at være helt fremme i min bevidsthed,” forklarer han.
Den lange vandretur har lært ham meget. Blandt andet har det overrasket ham, hvor lidt der egentlig skal til for at få et bedre liv. Efter turen har han blandt andet solgt mange af sine ejendele for at leve et mere simpelt liv.
Selv om Hans Truelsens mål var en spansk by, tøver han ikke med at kalde Tyskland for verdens mest oversete feriedestination. Turen gennem vores naboland har gjort indtryk. Tyskerne er fantastisk venlige og imødekommende, mener han. Problemet er, at landet ligger for tæt på og derfor ikke opfattes eksotisk. De fleste ser Tyskland som et transitland, man bare skal igennem, og det er synd, mener den danske skolelærer.
Det er en gængs opfattelse i dag, at en pilgrimsvandring skal foregå på selve Caminoen i Spanien, men der findes faktisk 250 kendte pilgrimsruter i Europa, der har Jerusalem, Rom og Santiago de Compostela som slutmål. Flere pilgrimsruter har udgangspunkt i Skandinavien. Viborg er blot ét af disse udgangspunkter.
Hans Truelsen brugte blot 35.000 kr. på sin lange rejse – alt inklusive. Så var der heller ikke penge til dyre hoteller eller restauranter. Det lykkedes den vandrende i høj grad at spare på fodtøjet. Han kunne nøjes med et par jagtstøvler, som holdt hele turen.
Aftenens foredragsholder har boet flere steder i landet. Et af dem er Vejrum mellem Struer og Holstebro. Her boede han sammen med sin mor og stedfar og gik i skole i Asp på Langhøjskolen.