Motion
Varieret og sjovt
Vi hopper i træningstøjet og træner sammen – både i vores hal og i den fantastiske natur, som ligger lige i vores baghave.
Det er supersundt at motionere. Det er ikke til diskussion. Udfordringen ligger ofte i at finde den motionsform, du har lyst til at fastholde, når du kommer hjem. Derfor får du mulighed for at prøve forskellige motionsformer under dit højskoleophold.
Men vigtigst af alt er, at du skal have det sjovt imens. Vores mål er, at du finder glæden ved at bevæge dig og får oplevelsen af, at du kan mere end du tror.
Prøv f.eks.
- Gåmotion
- Vandgymnastik
- Fællesmotion
- Cirkeltræning
- Træning med store bolde
- Yoga
- Step/styrke
- Funktionel træning
- Udemotion
(bemærk ikke alle motionsformer er med på alle langekurser)