Gennem hele oktober stiller Struer Højskole skarpt på bæredygtighed, og det får også betydning for kursisterne på vores lange efterårskursus. Efterårsferien erstattes på kurset af en temauge, hvor vi, blandt andet i samarbejde med Struer Kommune, gennemfører en lang række aktiviteter i byen onsdag den 14. oktober. Men alle dage i Uge 42 bliver med undervisning i bæredygtighedens tegn. Det betyder, at kurset reelt er på 13 uger og ikke 12. Det er den ene gode nyhed. Hvis du allerede HAR planlagt en ferie, vil vi naturligvis ikke binde dig til Struer, men det bliver altså en stærk uge.
Den anden gode nyhed er, at din pris bliver den samme.
Og nå ja. Skal vi nævne en tredje og måske fjerde gode nyhed, kan vi fortælle, at det er lykkedes at hente et par store kapaciteter til Struer i løbet af måneden. Torsdag den 1. oktober kommer Jesper Theilgaard og holder foredrag om vejrets kulturhistorie. Det kommer til at handle om bæredygtighed og vejrets udvikling. Selina Juul vil også være med. Hun besøger os i Uge 43, hvor hun vil fortælle om, hvordan du mindsker madspild.