Single Blog Title

This is a single blog caption
7 dec 2018

Kyllingeburger

//
Kommentarer0

Du kender det. Den klassiske fælde, hvor du dagen efter et brag af en fest enten er for træt eller har for mange tømmermænd til at tænke på mad. Altså fælden, hvor man ender med at bestille usund mad eller kun kan tage sig sammen til at købe nogle færdigretter, også kendt som junkfood-fælden. Den hjemmelavede kyllingeburger er din redning!

Mon ikke de fleste har prøvet at ligge med tømmermænd, og så skal tage stilling til aftensmaden og ender med at ringe til pizzamanden?

En måde at undgå den fede mad på er blot lidt planlægning og forberedelse, som kan redde dagen – eller rettere vægten.

Vær på forkant med dine tømmermænd

Du kan en af dagene i løbet af ugen købe lidt for meget ind, og lave lidt for meget mad – det giver gode rester, som er lige til at varme (men sørg lige for, at det er en ret, du virkelig godt kan lide, så den tilfredsstiller tømmermands-cravings 😉 

Men burger er jo bare en post-julefrokost-favorit! Så her får du opskriften på den perfekte tømmermands-menu 🙂

Køb evt. færdigstegt kylling, eller steg kyllingen og bage skinken dagen før, du er sofaramt – så er burgeren lavet på ganske få minutter. Drik en danskvand eller en light cola til (dem kan du sagtens drikke af og til), og så har du klaret dagen ganske fremragende uden et kæmpe plus i kaloriebogen.

Opskrift på sund kyllingeburger

Du skal bruge:

4 grove (burger-)boller (320 g)
4 kyllingebrystfileter (600 g)
Olie til stegning
Salt og peber

4 håndfulde fintsnittet salat
8 skiver tomat
12 skiver agurk
1 rødløg i skiver

1 pakke lufttørret skinke

Karrydressing:

2 dl creme fraiche 5%
2 spsk. mayonnaise
2 tsk. sød sennep – gerne ravigotte
1-2 tsk. karry
2 knivspidser salt

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 175 grader.
Kom bagepapir på en bageplade, fordel skinken på papiret og bag i 10 minutter, til den er sprød.
Bland alle ingredienser til dressing og rør sammen. Gør grøntsagerne klar.
Halver kyllingebrystfileterne på langs, dup dem tørre med papir og krydr med salt og peber.
Varm olie op på en pande og steg brystet, til det er gennemstegt.
Flæk burgerbollerne og lun i ovnen.
Læg burgeren sammen i denne rækkefølge: Dressing, salat, kylling, tomat, agurk, løg og dressing.

God fornøjelse (og god bedring) 🙂