Yoga og meditation
Fordybelse og nærvær
I valgfaget yoga og meditation er der masser af tid til at fordybe sig i yogaen og meditationens univers i vores smukke yogalokale. Yoga og meditation kan være en fantastisk hjælp til at lande i din krop. Måske undrer du dig – for hvor skulle du ellers være?
Svaret lyder: Oppe i hovedet, i dine tanker om fortiden eller fremtiden. For det kan være utrolig svært at være til stede lige her nu. Gennem yogaen vil vi forsøge at skabe nærvær til nuet og balance mellem krop og sind.
Du behøver ikke på forhånd at kende til yoga og meditation, og du behøver heller ikke være smidig. Yogaklasserne tager udgangspunkt i blide yogaformer som blid hatha yoga, yin yoga og restorativ yoga.