Bagekursus (uge 6 2026)

Bagekursus (uge 6 2026)

kr. 5.900,00

Her er kurset for dig der elsker at bage og gerne vil hæve det til næste niveau… Vi går i køkkenet og arbejder med surdej, nye brødformer og bageteknikker.
Du kan se frem til en hyggelig uge midt i den kolde vinter

Vi skal have fingrene i dejen så gør plads i kufferten eller del ud til holdet, for du får produceret øve-brød i lange baner

Vi skal også:
Nyde højskolefællesskabet, sang og samling
På ekskursion i lokalområdet
Hygge med lækre måltider, også uden brød til

Det var et super godt bagekursus – Susan gjorde det så godt. Lærte rigtig meget og lærte en masse dejlige mennesker at kende”
Kursist, 2025

Kurset begynder søndag den 1. februar kl. 16.00 og slutter lørdag den 7. februar kl. 9.00. 

 

Der er desværre ikke flere ledige pladser
Tilmeld ventelisten her 

    Ikke på lager

    Beskrivelse

    Her er bagning og brød i alle former

    Hver dag går vi i køkkenet og bager brød med forskellige teknikker. Mens vi arbejder i ”bageriet” deler vores dygtige undervisere ud af deres erfaringer, og giver dig hemmeligheden bag det perfekte brød.
    Målet er at du kommer omkring de mest almindelige brødtyper, så du kan nyde dit eget hjemmelavede brød i hverdagen.

    Vi skal bl.a. arbejde med:
    Sød og salt surdej
    Lokale råvare fra Ausumgaard
    Biga og poolish

    Når bagekurset er slut, er det langt fra kun lækre smagsprøver, du tager med dig hjem. Du tager også dine nye opskrifter, teknikker og erfaringer med, som du kan bruge hjemme i køkkenet.

    Kurset er for alle der gerne vil hæve deres brød til et nyt niveau og som trænger til ny inspiration. Uanset om du er begynder eller er mere erfaren, er du velkommen.

    Kurset er bygget op, så alle kommer godt fra start. Du vil lære teorien bag dit bagværk og melets opbygning. Du kommer til at afprøve forskellige bage teknikker og får kyndig vejledning, når vi går i køkkenet.    

    Søndag
    16.00–18.00 Ankomst og indkvartering 
    19.15-20.30 Velkomst og rundvisning

    Mandag
    09.00-09.30 Morgensamling
    09.45-12.00 Bagning: Opstart og introduktion til ugen
    14.00-16.00 Formiddagen fortsat
    19.15-21.00 Billedkunst-workshop

    Tirsdag
    09.00-09.30 Morgensamling
    09.45-12.00 Bagning: Fermentering med biga og poolish
    14.00-16.00 Bagning: Formiddagen fortsat
    19.15-21.00 Højskoleaften

    Onsdag
    09.00-09.30 Morgensamling
    09.45-12.00 Bagning: Gærdej
    14.00-15.30 Ekskursion: Gimsinghoved kulturcenter
    19.15-21.00 Højskoleaften

    Torsdag
    09.00-09.30 Morgensamling
    09.45-12.00 Bagning: Salt og sød surdej
    14.00-16.00 Formiddagen fortsat
    19.15-21.15 højskolesangaften

    Fredag
    09.00-09.30 Morgensamling
    09.45-12.00 Bagning: vi runder ugen af
    14.00-16.00 Formiddagen fortsat
    18.00-00.00 Afslutningsmiddag

    Lørdag
    9.00-9.30 Oprydning og afrejse

    Måltider på Højskolen
    8.00-8.45 Morgenmad
    12.30-13.15 Frokost
    18.00-18.45 Aftensmad
    For- eftermiddag og aften:
    Frugt, lidt godt, kaffe, the, mm.

    Indhold:

    • Lær nye bage-teknikker og prøv nye brødtyper
    • Ny inspiration og opskrifter med hjem
    • Lav din egen surdej
    • Sang og morgensamling

    INFO

    Pris
    5.900.- Eneværelse m. bad/wc – Book online
    4.900.- Dobbeltværelse m. bad/wc
    Book via 9785 0822

    Prisen er inkl. sund & lækker kost, udflugter & entré, Slutrengøring samt leje af dyne, pude og linnedpakke.

    BOOKING
    Standard er eneværelse med eget bad/wc
    Ønskes delt bad/wc eller dobbeltværelse: Følg anvisning i forbindelse med betaling

    Kontakt os
    Praktiske informationer
    Betaling & afbestilling
    Om Struer Højskole

    Praktisk information

    Kurset er med fuldpension og du kan læse mere om maden og mulighed for særkost her
    Maden på Struer Højskole

    Vi er en højskole der nyder at gå til vores programsatte aktiviteter og ugen rummer flere gåture på ca. 5 km.
    Det er desværre ikke muligt at tage hensyn til gangbesværede.

    En del af højskolefællesskabet er at give en hånd med fx til lidt opvask, oprydning og lign.
    Sådan er højskolelivet også – i hvert fald et kvarters tid om dagen.

    Der tages forbehold for ændringer i programmet

    Underviser i bagning

    Susan Bærentzen Larsen

    Susan er uddannet bager og har undervist i bagning i flere år.
    Hun er udlært i 2000 (af ingen ringere end vores forstanderClaus) og har undervist kommende bagere i 6 år på UCH, i både teori og praksis, brød og på kager.

    Til hverdag er hun med til at sikre kvaliteten hos Lagkagehuset, men i denne uge har vi fornøjelsen af hende.

    Når Susan bager naturligvis ofte hjemme, og så er det rugbrød, surdejsbrød og boller på pladen, sammen med deje med Biga og Poolish.