Faciliteter på- og omkring højskolen
Skolen & værelserne
Vi forsøger at gøre skolen så hyggelig som mulig og der er flere gode fællesrum og stuer.
Værelserne på højskolen
Vores værelser er store (15-20 m2) og har alle eget bad og toilet. Der er både enkelt og dobbeltværelser.
Når du booker online vil det typisk være enkeltværelser med eget bad/wc som du booker.
Værelserne er forskelligt møbleret, men fælles er at der er en seng, sengebord, skrivebord med stol, lamper, lænestol.
Badeværelset er rummeligt, og helt dit eget. Værelserne ligger på højskolens gange, så du er tæt på undervisningsstederne, fælles opholdsstuer, køkken mm.
Øvrige værelsestyper
Ind i mellem har vi andre værelsesmuligheder, fx eneværelser med delt bad/wc.
Det vil altid fremgå tydeligt hvilken værelsestype der er tilgængeligt når du tilmelder dig.
Skal du være her længe er du velkommen til at medbringe genstande der kan gøre dit værelse lidt mere personligt og hyggeligt under dit ophold.
På skolen har vi mange dejlige faciliteter bl.a. vores egen hal, det skønneste yogalokale, kreativt værksted og selvfølgelig undervisningskøkken, foredragssal og fælles opholdsstue.
Gæster er velkomne
Din gæst kan sove på dit værelse uden beregning, men det koster 50 kr. per måltid. Hvis du får besøg, beder vi dig om at oplyse det til én af vores undervisere, så køkkenet kan få besked. Hvis vi har et ekstra værelse, kan det lejes for 200 kr. per nat.
Bemærk: Husdyr er ikke tilladt på højskolen
Internet og TV
Der er gratis trådløs internetforbindelse på alle værelser. Skolen har to fælles TV-stuer, hvor man kan hygge sig i fællesskab. Der er ikke TV på værelserne.
Vaskerum
Du kan frit benytte vores vaskemaskiner og tørretumbler. Du skal selv medbringe sæbe. Derudover har vi et tørrerum.
Rengøring
Der er altid rengøringsmidler og støvsuger tilgængeligt. Vi forventer, at du holder dit eget værelse mens du er på Struer Højskole. Vores rengøringsdame gør rent på fællesarealer, og kursisterne hjælper i mindre omfang.
Elcykler
Vi har 5 elcykler (Batavus Genoa e-go), som kan lånes på vores kurser
Du er også velkommen til at medbringe din egen cykel, især hvis du skal være her i længere tid.
Omgivelser
Du kan besøge masser af skønne steder i Struer og omegn. Der er cirka 21.000 indbyggere i Struer Kommune, som består af Struer by, omkringliggende byer og halvøen Thyholm. Der er store muligheder for at opleve den unikke natur som Limfjorden, Venø, Jegindø eller tage på vandretur ved Kilen eller i Klosterheden.
Ud over den fantastiske natur er der mange kulturelle oplevelser at gå på opdagelse i som koncerter på Gimsinghoved eller i Folkets Hus, den verdensberømte fabrik Bang & Olufsen eller se den fabelagtige udstilling om B&O på Struer Museum.
Du kan læse mere på Visit Vestjyllands hjemmeside. På kommunens hjemmeside finder du også en guide til turister med gode links til seværdigheder og andre nyttige sites.
Du kan også se Struer-top-10 listen på Tripadvisor.
Nyttige links
- VisitStruer.dk
- På facebooksiden “Visit Struer” kan du få nyheder om sjove og spændende aktiviteter
- Struer Museum
- Thyholm Egnsmuseum
- Folkets Hus og Gimsinghoved Kunst og Kulturcenter
- Midtpunktet Thyholm
- Biografen Apollon
- Syd Thy Kurbad
- Snapseruten – en smagfuld opdagelsesrejse
- Limfjordsfortællinger – ta’ med på opdagelsesrejse i limfjordslandet
- Kunst og kunsthåndværk i Nordvestjylland
- Sansefestivalen SANS
- Lydens by
- Kurbad Limfjorden