Vision board: Din guide
Vi anbefaler at klarlægge sine drømme og længsler
Nu hvor lyset og energien begynder at vende tilbage, er det oplagt at reflektere lidt over hvad man gerne vil bruge den energi på.
Ved du hvad du drømmer om?
Det føles godt at kende sin retning i livet, og måske kan denne øvelse hjælpe dig på vej?
Karen er den af os der gør dig klog på mennesker
I hendes fag ’ Mit liv – nye perspektiver’ for du indsigt i både dig selv og andre.
Og nu deler hun en øvelse med dig, som også indimellem er på programmet på korte kurser
Vision board
Visualiser dine fremtidsdrømme
Fordi når du sætter billeder på og arbejder med hænderne hjælper du både hjerne og hjerte til at kunne virkeliggøre dine planer.
Materialer:
Magasiner, aviser mm. som du kan klippe i
Saks, limstift, A3-papir til planchen.
En hyggelig kop et-eller-andet til at sætte stemningen.
Sådan gør du:
- Bladr i magasinerne på bordet
- Find de billeder og ord, der taler positivt til dig
Giv dig selv lov til at lade det være en intuitiv udvælgelses proces - Klip det ud, som du finder tiltalende
- Når du har klippet en bunke billeder ud, kan du begynde at sortere dem i temaer og sammenhænge. Mangler der noget, så klip flere billeder ud
- Du begynder nu at klistre billederne op på et A3-ark. Husk det gælder ikke om at få det flotteste vision board – det er processen, der er vigtig
- Når du er færdig, er det vigtigt, at du får arbejdet med billedet. Fortæller om det, tolker det, lader andre give dig input ved at de fortæller, hvad de ser i billedet
Du kan evt. lave øvelsen sammen med en ven.
I kan derefter præsentere jeres Vision Boards for hinanden og stille spørgsmål til hinandens.
Rigtig god fornøjelse




Vil du have hele oplevelsen med?
Så tag med på højskole. Start med at læse mere her:
