Find ro, og hverdagsvelvære, i en urolig verden
Vi anbefaler ansigtsmaske og pauser i hverdagen
På kurset ’Nytår & velvære’ dyrkede (højskolelærer) velvære med holdet. Med kurbad, saunagus og ansigtsmasker.
Men hvorfor ansigtsmasker på højskole?
Trine (viceforstander) forklarer at på højskolen er velvære ikke en luksus, men en færdighed.
Det er noget man kan lære: at sænke skuldrene, være til stede, give sig selv en pause, og dermed også blive mere til stede for andre. En ansigtsmaske er bare starten. Det vigtigste er det, der sker imens.
Velvære på højskolen ikke handler om overflade men om dannelse, fortæller Trine, og uddyber. “Vi lever i et højhastighedssamfund” siger hun og peger på, hvordan samfundet konstant skubber os fremad: fart, flygtighed, og fuld af krav til at præstere.
For mange er det svært at lukke verden ude og virkeligheden kan føles barsk at bære rundt på hele dagen.
”Midt i det kan højskolen være et sted, hvor man bevidst vælger at tage farten ud af livet – og øver sig i at drage omsorg for sig selv.”
Trine pointerer at pausen ikke er en flugt, men et aktivt valg: at gøre noget andet med hænderne, kroppen og opmærksomheden. Når man giver sig tid, kan der opstå det, hun kalder resonans; en oplevelse af at være i kontakt med sin omverden, i stedet for at være fremmedgjort fra den.
Og det er netop her, den lille ansigtsmaske får betydning. Ikke fordi den i sig selv løser noget, men fordi den fungerer som et ritual: 15-20 minutter, hvor man øver nærvær. Hvor man lytter, mærker sig selv og finder ro..
Derfor anbefaler vi Anjas ansigtsmaske.
Opskriften finder du her, og vi håber du får mulighed i at øve dig i at passe på dig selv.
Rigtig god fornøjelse
ANSIGTSMASKE AF GRÆSK YOGHURT
En fugtgivende, beroligende & nærende maske for tør & moden hud takket være mælkesyre, proteiner & zink, der hjælper mod tørhed, inflammation, acne & mørke rande.
1 dl. græsk yoghurt
1 spk. honning
3-4 dråber olivenolie
Lad virke15-20 min.
- FUGT: Tilfører fugt & styrker hudbarrieren.
- EKSFOLIERING: Mælkesyren hjælper med at fjerne døde hudceller, hvilket giver glød.
- ANTI-INFLAMATORISK: Virker beroligende & er god mod rødme, acne & bumser.
- NÆRENDE: Zink i yoghurten kan reducere mørke rande.
- KØLENDE: Giver øjeblikkelig lindring til træt, solbrændt eller irriteret hud.
Ps. Vil du have hele oplevelsen med?
Så tag med på højskole. Du læs hvordan du kommer med herunder
