Fandt ro og perspektiv på højskolen

Inger og Charlotte gav sig selv lov til at trække vejret – og fandt ro og perspektiv på Struer Højskole

Når livet kalder på en pause, kan det være svært at give sig selv lov. Men det var præcis, hvad Inger og Charlotte gjorde, da de pakkede tasken og tog af sted til Struer Højskole – hver med sin egen bagage, men med samme ønske: at finde perspektiver og rum til at slippe kontrollen.

En ny begyndelse midt i livet

For Inger var højskolen en måde at nulstille sig selv på. Efter at have fået tilkendt førtidspension, trængte hun til at finde et nyt udgangspunkt for sig selv.
 “Jeg havde brug for at blive ‘nulstillet’, så derfor tænkte jeg, at nu ville det være en god mulighed at tage på højskole. Helt væk fra alt det derhjemme og opleve nogle nye ting – så kunne jeg starte et andet sted fra, når jeg kom hjem,” fortæller hun.

Charlotte stod i en anden livssituation – men med et lignende behov. Hendes arbejdsliv var præget af stress og overvejelser om at skulle stoppe helt, samtidig med at hun på hjemmefronten stod midt i en hverdag præget af sygdom i familien, hvilket også satte ekstra krav til hende.
 “Jeg havde brug for at tænke lidt på mig selv. Bare det at kunne sove, spise og tage bad uden at skulle tage hensyn til andre – og det var netop det, højskolen kunne give mig.”

Se også video med Inger og Charlotte

Et frirum i fællesskabets rammer

Struer Højskole blev hurtigt en boble, hvor de begge kunne være fuldt til stede – uden konstant kontakt med verden udenfor og med rum til at reflektere og bare være.
 “Jeg synes, det er fantastisk, at man kan gå ind på sit eget værelse og så finde det der frirum, uden at der står en masse og banker på døren. Og når man lukker døren op igen, så føler man det der fællesskab og summen inde fra køkkenet eller hvor det nu er – og så træder man bare ind i det fællesskab, når man er klar,” siger Charlotte.

Inger nikker og tilføjer:
 “Man glemmer lidt verden derude. Det har været en øvelse for mig, det der med at slippe det derhjemme – hvor jeg jo har min gamle mor på plejehjem – men hvor mine børn bare sagde, at jeg bare skulle tage af sted, og at de nok skulle tage over. Og det kunne jeg godt. Verden gik ikke i stå, selvom jeg tog af sted.”

Nye perspektiver – og store beslutninger

For Charlotte blev højskoleopholdet mere end bare et pusterum. Det blev startskuddet til en vigtig livsændring:
 “Jeg har jo sagt min forpagtning op. Jeg stopper med at arbejde fra 1. oktober. Det er en stor beslutning, men der sker bare noget, når man er på højskole – man ser tingene med nogle andre briller.”

Inger peger også på den værdi, hun føler, hun har fået for pengene:
 “Det kostede under 12.000 for seks uger – med undervisning, hyggeligt samvær, ture og alt muligt andet. Det ville en uges skiferie også koste, og her får du seks uger i godt selskab med alt betalt.”

Et rum for liv – nu og fremover

Begge kvinder vender hjem med noget, der rækker langt ud over højskoleopholdets seks uger. Et nyt syn på hverdagen. En tro på, at det er okay at vælge sig selv til. Og et fællesskab, de håber vil vare ved.

Der er ingen tvivl om, at Inger og Charlotte ikke går tomhændet fra deres seks ugers højskoleophold på Struer Højskole – spørgsmålet er bare, om de allerede nu kan se det fulde udbytte:
 “Jeg tror, vi har meget mere med hjem, end hvad vi ved lige nu og her. Jeg tror først, man mærker det rigtigt, når man er hjemme igen.”