Få inspiration midt i livet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv inspireret til dit næste kapitel.
På et langt ophold har du dine valgfag 3 timer mandag og 3 timer torsdag. Du har mulighed for at vælge op til fire valgfag i løbet af dit ophold.
I valgfaget yoga og meditation fordyber vi os i det fantastiske yogaunivers med flere forskellige yoga former samt meditations teknikker. Du vil træde ind i et rum hvor vi arbejder med fordybelse, genforbindelse og heling – både mentalt og kropsligt. Yogaen kan være med til at give dig redskaber til at finde ro, opbygge indre og ydre robusthed og skabe en dybere forbindelse til kroppen. Mange beskriver det som en oplevelse af at komme hjem til sig selv – en følelse af at lande i kroppen og finde tilbage til en mere afbalanceret tilstand.
Gennem en kombination af fysiske øvelser, åndedrætsarbejde og dyb afspænding, som fx Yoga Nidra, støttes nervesystemet aktivt. Eleverne lærer teknikker, de kan tage med sig videre i livet – redskaber til at håndtere stress, angst og hverdagens overstimulering. Det handler ikke om at præstere, men om at være til stede. Kurset inviterer til at mærke efter, være nysgerrig på kroppens signaler og genopdage, hvad det vil sige at være i balance.
Yogaen foregår i en tryg og rummelig atmosfære, hvor alle kan være med – uanset erfaring, alder eller udgangspunkt. Den særlige højskolekontekst giver mulighed for fordybelse og nærvær, og det skaber et fællesskab, hvor man både kan være sammen og alene på samme tid.
Med en oprigtig passion for bevægelse og det, yoga kan gøre for os fysisk, mentalt og emotionelt, guider vores dygtige instruktør Sandra sine elever med ro, indsigt og tilstedeværelse. Hun tror på, at kroppen rummer nøglen til en dybere forståelse af os selv – og at yoga kan være vejen dertil.
Gør dit ophold personligt med vores valgfag og vælg præcis det, der giver dig energi – om det er kreativitet, bevægelse eller natur
Valgfagene skaber variation i ugens rytme og vi har valgfag på programmet 3 timer mandag og 3 timer torsdag.
Du får desuden en hel fordybelsesdag i hvert valgfag.
Du har mulighed for at vælge to valgfag af gangen i et forløb på 6-7 uger. Herefter er der mulighed for at skifte til to nye valgfag.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv inspireret til dit næste kapitel.