Golf som valgfag

På et langt ophold har du dine valgfag 3 timer mandag og 3 timer torsdag.
Du har mulighed for at vælge op til fire valgfag i løbet af dit ophold.

Golf er en særlig sportsgren

Alle kan mødes om golf på tværs af alder og erfaring. Samtidig er det en sport, der udfordrer. Den kræver tålmodighed, gentagelse og vilje til at blive ved, også når noget er svært.

I undervisningen arbejder vi med træning, øvelser og spil på par 3-banen, så du får en fornemmelse af, hvad golf kan, og mulighed for at opleve, at noget lykkes undervejs.

Valgfaget er for både begyndere og for dem, der allerede har prøvet sporten. Det vigtigste er ikke at kunne det hele på forhånd, men at have lyst til at lære.

Golf er en sport, hvor fejl hurtigt bliver tydelige, og derfor lærer man også noget om at være i modgang, rette til og prøve igen. Det kræver både fokus og et godt mindset, og netop derfor rummer faget også mere end det rent tekniske.

Et vigtigt perspektiv i golf er etiketten. Man tager ansvar for sine egne fejl, møder andre med respekt og lærer at opføre sig ordentligt i et fællesskab. På den måde handler golf ikke kun om slag og teknik, men også om relationer, koncentration, tålmodighed og det at være løsningsorienteret. Der er plads til både læring, grin og hyggelige pauser undervejs.

Praktiske oplysninger

  • Undervisningen foregår som træning og spil på par 3-banen.
  • Der indgår også en hel dag på en stor pay and play-bane.
  • Faget er ikke et forløb, hvor man kan nå at tage golfkørekort.
  • Vi er som udgangspunkt ude, også i regn og vind, og kun undtagelsesvis foregår undervisningen indendørs.

Få inspiration midt i livet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv inspireret til dit næste kapitel.