Sund sommer Aktiv (Uge 28)

Sund sommer Aktiv (Uge 28)

DKK 4.500,00

Du vil gerne bevæge dig, men ikke motionere dig ihjel. Her går kabalen op.

  • Få en aktiv sommer
  • Bliv inspireret til at komme i form
  • Fællesskab

Kurset starter søndag d. 5 juli kl. 16.00 og slutter lørdag d.11 juli kl.9.00

 

På lager

Beskrivelse

Aktiv-linjen er for dig, der gerne vil i gang med at bevæge dig. Det kan også være, du blot ønsker en uge, hvor du får inspirerende motion.

  • Du vælger selv dine udfordringer
  • Du får herlige naturoplevelser
  • Du prøver cirkeltræning, kernetræning, vandtræning og leg

Skema for ugen finder du HER.

Hver formiddag står der motion på programmet. Vores overbevisning er, at det ikke er sundt at motionere sig ”halvt til døde”, men derimod finde glæden ved bevægelse. Nogle dage foregår det i vores idrætshal. Andre dage er vi udenfor. Der er intet ekstremt over de udfoldelser, du kan kaste dig over i løbet af ugen. Det hele er tilpasset, så stort set alle kan være med. Du bestemmer helt og holdent, hvor meget du vil udfordre dig selv. Intet er rigtigt eller forkert.

Vandreture i vores naturskønne omgivelser bliver én af mulighederne, og når vi ”nu er” udenfor, vil vi ikke skjule, at Struer ligger ved Limfjorden. Indenfor står den blandt andet på fælles cirkeltræning, styrketræning af mave og ryg. Vi tager også en tur i svømmehallen og træner i vand.

Resten af dagen er I sammen med højskolens øvrige sommerkursister. Sammen skal vi synge, på ekskursion i det vestjyske til blandt andet Vesterhavet og Limfjorden, høre spændende foredrag og ikke mindst nyde højskolefællesskabet og sommeren. Du bliver forkælet med køkkenets dejlige sunde mad og vil opleve den friske luft ved Limfjorden.

Hvis I er to, der ønsker at tage det første skridt imod jeres nye liv, kan I tilmelde jer kurset sammen og bo i et dobbeltværelse med eget bad og toilet. Så er den samlede pris 8.000 kr. Dobbeltværelser bookes på tlf.: 97 85 08 22.

 

 

Ugen byder på en række interessante aftener. Tirsdag aften er det musiker Torben Mamsen, der kommer i fokus. I bedste Phillip Faber stil vil han på denne sangaften tage os med på tur gennem den danske sangskat. Du vil få et nyt forhold til kendte og ukendte sange.

Onsdag aften overtager Bodil Vogel hovedrollen, når hun fortæller om det danske mindretal syd for grænsen og dets rolle i dag. Bodil Vogel bor, og har været leder af en dansk børnehave, i Sydslesvig.

Aftenen efter, torsdag, kommer vi på den helt store tur med fortællingen: ”Caminoen min ven”. Det handler om vandreture på Caminoen. Ruth Pedersen har sin rygsæk med og pakker den ud undervejs.

Hvis I er to, der ønsker at tage det første skridt imod jeres nye liv, kan I tilmelde jer kurset sammen og bo i et dobbeltværelse med eget bad og toilet. Så er den samlede pris 8.000 kr. Dobbeltværelser bookes på tlf.: 97 85 08 22.