Livsstil – motivation, mad og motion (uge 28)

Livsstil – motivation, mad og motion (uge 28)

DKK 3.700,00DKK 8.000,00

Kurset er for dig som:

  • Ønsker at opleve højskolelivet og fællesskabet i det smukke Vestjylland
  • Drømmer om at få mere sundhed i dit liv
  • Vil kickstarte en sund livsstil og eventuelt vægttab
  • Gerne vil finde nye veje
  • Nyder naturen og den friske luft
  • Ønsker en sjov og aktiv uge
Ryd
Varenummer (SKU): N/A Varekategorier: , ,

Beskrivelse

Hvordan får du mere sundhed ind i dit liv? Det spørgsmål kan du finde svar på i denne uge.

Nyd en aktiv uge med masser af inspiration til en sund livsstil.  Din inspirations rygsæk bliver fyldt op, når højskolens lærer deler ud. Ugens skema er en blanding af motion, køkkenværksted, oplæg omkring mad, motion og vores tanker i forhold til det at være sund. Derudover synger vi i højskolesangbogen, samles og oplever den lokale kultur ved Limfjorden.

De lyse aftener, vores smukke have og natur danner rammen om ugen i fællesskab med højskolens øvrige sommerkursister.

Højskolens lærere har stor erfaring med at arbejde med øget glæde og livskvalitet igennem et sundere liv. De har ikke en masse faste regler, man skal følge, men vil dele ud af deres faglighed og hjælpe dig på vej. Hver formiddag vil du have timer med højskolens diætist og kok, som guider dig igennem madjunglen og du lærer at få maden til at smage lækkert.

Eftermiddagen byder på motion med højskolens fysioterapeut og motionslærer. Glæd dig til at prøve forskellige motionsformer heriblandt yoga. Målet med timerne er at give dig en lyst og glæde ved bevægelse, som motivere dig til at fortsætte, når du kommer hjem.

Vi tager dig med ud i den friske luft ved Limfjorden. Det kan enten være på en kulturel byvandring, gåture langs Limfjorden og en formiddagstur til Venø.

Det berigende Højskole liv vil du mærke gennem hele ugen.  Du får masser af fællesskab og oplevelser med de andre kursister fra kajak-, mountainbike- og livsstilslinjen. Vi spiser vores måltider sammen og

hver morgen synger vi sammen i Højskolesangbogen.

Vi har fællessamling som byder på oplæg og debat, her får du mulighed for at tage et kik dine egen holdninger, mens du samtidig forholder dig til hvordan andre mennesker, anskuer livet og verden på.

Du vil opleve vores lokale kultur både under byvandring og kultur eftermiddag,

Din uge byder på:
  • Højskole hygge
  • Oplæg og debat
  • Foredrag
  • Kultur eftermiddag
  • Morgensang
  • Sund mad til en aktiv krop
  • Køkkenværksted
  • Tur til Venø’s skattekammer
  • Motion for alle
Temaer i løbet af ugen
  • Madvalg og dagens måltider
  • Smag og sanser
  • Fedt med fornuft
  • Cravings og den søde tand
  • Vi har brug for vaner
  • Sundhed er mere end motion
  • Slut med forbudt

 

Dagens forløb

7.45 Morgenmad

8.30 Morgensang og dagen i dag

9.30 Linjefag (Kajak, Mountainbike, Livsstil)

13.00 Middag

14.00 Samling

15.00 Eftermiddagspause

15.30 Linjefag (Kajak, Mountainbike, Livsstil)

18.00 Aftensmad

19.30 Aftenarrangement (3 aftener + festaften fredag)

21.00 Aftenkaffe

Livsstils-kurset foregår sideløbende kurset ”Kajak-kurset” og ”Mountainbike”. Hver formiddag og eftermiddag er man opdelt på linjefag.  Alle højskolens kursister har fælles måltider, morgensang, samlinger og oplæg, kultureftermiddag, og aftenarrangementer sammen.

Undervisere

Du vil i denne uge møde alle skolens højskolelærer.  Mad og måltider: Charlotte Ihler Søndergaard, Anika Thor. Motion: Lene Langer Nees og Thomas Smith. Kulturfag: Trine T. Christensen.

Datoer og priser

Kurset starter søndag den 7. juli med indkvartering kl. 16-18 og afrejse lørdag den 13. juli kl. 9.00.

4.500 kr på eget værelse med bad og toilet.

3.700 kr. på eget skoleværelse med delt bad og toilet

8.000 kr for 2 personer i dobbeltværelse (hvis du vil booke dobbeltværelse, skal du ringe på 97 85 08 22)

 

Rengøring kan tilkøbes for kr. 300,-

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til Anika, hvis du vil vide mere om kurset. Ring på 20804863.