2 ugers kursus om livsstil og vægttab

2 ugers kursus om livsstil og vægttab

DKK 6.500,00

SUND LIVSSTIL MED GOD LIVSKVALITET

Nyd et livsstilsophold på højskole med fuldt fokus på din krop, din sundhed, fællesskab og højskolelivet. Få revet gamle vaner op med rod i løbet af de tre uger, når vores dygtige team af diætist, coach, kok, fysioterapeut og motionsinstruktør guider dig til en sundere livsstil, vægttab, motion der passer til dig og kunsten at lave spændende sund mad med masser af smag. Hyg dig med de andre deltagere, mens du får din viden sat i nye perspektiver.

  • Lær om sund livsstil og vægttab
  • Dyrk motion i fællesskab
  • Lær at lave sund mad
  • Nyd højskolelivet og samværet
  • Arbejd med din personlige udvikling

 

Beskrivelse

Programmet

Vi starter dagen med at spise morgenmad sammen, og bagefter holder vi fællessamling. Her vil dagens program blive gennemgået. Vi synger et par sange og diskuterer forskellige emner, inden vi skal igang med at bruge kroppen.

Ugerne byder på mange forskellige slags motion, så du kan finde en motionsform, der passer til dig. Du kommer bl.a. til at prøve:

  • yoga
  • kernetræning
  • gåmotion
  • interwalk
  • vandgymnastik og svømning
  • forskellig styrketræning m.m.

Derudover byder skemaet på teoretisk undervisning, hvor du bliver meget klogere på mad, motion, vaner og motivation. Du vil blive gruppe-coachet og komme i Madværkstedet med vores diætister og kokke, hvor I i fællesskab skal arbejde med det sunde køkken fuld af smag.

Livsstilsopholdet indeholder også spændende kulturelle udflugter og forskellige hyggelige arrangementer. Der er også god plads til egen tid, hvor du kan være dig selv, slappe af og koble af fra hverdagen. Du kan se et eksempel på, hvordan et ugeskema kan se ud, ved at klikke her.

Vi hjælper hinanden på bedste højskole-manér med forskellige praktiske tjanser i løbet af ugen, fx afrydning efter måltiderne, tømning af opvaskemaskine m.m.

Datoer

Opholdet starter søndag d. 10/3 og slutter lørdag d. 23/3. Der er undervisning og arrangementer mandag-fredag. I weekenderne er der egen tid, hvor man enten kan blive på højskolen (med fuld forplejning) eller tage hjem på weekend.

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis du vil vide mere om kurset.

Priser

6.500 kr på eget værelse med bad og toilet.

11.000 kr for 2 personer i dobbeltværelse (hvis du vil booke dobbeltværelse, skal du ringe på 97 85 08 22)

På dette livsstilsophold får du:
  • Eget værelse med eget badeværelse
  • Fuld forplejning med lækker sund mad lavet fra bunden
  • Undervisning i teori og praksis med diætist, fysioterapeut, motionsinstruktør, coach og kok
  • 3 spændende guidede kultur-udflugter
  • Masser af motion og fri adgang til motionscenter
  • Motivation til at fortsætte den sunde livsstil efter kurset
  • NADA akupunktur
  • Introduktion til mindfulness – bliv bedre til at finde ro i kroppen.
  • Et kursusophold lige midt i Struer by med shopping, cafeer, biograf og den smukke Limfjord lige rundt om hjørnet.

Du kan også ringe og bestille på 97 85 08 22 

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “2 ugers kursus om livsstil og vægttab”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *