Praktisk information til kommende kursister

Her finder du de praktiske information i forbindelse med dit højskoleophold. Læs bl.a. om ankomst, indkvartering og hvad du gør i tilfælde af afbud

Indkvartering på Struer Højskole

Vores værelser tilbyder ro og komfort, så du kan komme godt på plads, og fra start.

Værelserne er enkelt indrettet, så det du skal bruge af shampoo, kuglepenne, ekstra håndklæder, badetøfler mm. skal du selv medbringe.
Vi sørger dog for det grundlæggende; håndsæbe og wc-papir

Vi har ikke et ekstra udvalg af dyner og puder du kan vælge imellem. Så du er velkommen til at gerne tage dine egne med.

Indkvarteringsmuligheder

Du kan vælge mellem flere indkvarteringsmuligheder når du tilmelder dig.

Vælg den der passer dig
Se muligheder og pris på de enkelte ophold

Inspirerende rammer giver energi

I tillæg til de rummelige værelser, er der gode muligheder for at folde dig ud på højskolen.
Der er flere hyggelige kroge og stuer at vælge i mellem, skønne haver og terrasser, en multihal og meget meget mere.

Vi er glade for at gå til lokale aktiviteter og har en stor matrikel. Skolen er derfor desværre ikke egnet for gangbesværede.

Maden på højskolen

Alle vores højskolekurser er med fuld forplejning. Køkkenleder Laila og hendes hold sørger for os, og vores køkken serverer klassisk mad med et grønt tvist.

Har du særlige ønsker eller brug for hensyn?
Læs her om kost og allergier

Ankomst og transport

Vi byder velkommen om søndagen, på adressen skrænten 4, 7600 Struer.
Dørene åbner kl. 16.00 og der er modtagelse frem til aftensmaden kl. 18.00
(kom ikke i god tid, der er ikke adgang før kl. 16.00)


Linnedepakke samt lån af samt dyne og pude medfølger i prisen. I linnedpakken er sengelinned samt ét lille og ét stort håndklæde.

Vi anbefaler at du pakker efter ugens program, fx fornuftigt fodtøj til gåture og passende tøj til de programsatte aktiviteter. Hvis du vil i fjorden, så husk badetøjet og et ekstra håndklæde.

Få uger inden kursusstart modtager du velkomstinformation via e-mail, med ovenstående og evt. supplerende information.

Kommer du i bil?

Du finder parkering langs Vesterled på siden af højskolen.
Sæt evt. bagagen af ved hovedindgangen inden du parkerer.

Til el-bilen findes der ladestander tæt på højskolen.

Tag offentlig transport til højskolen

Struer er nem at komme til med toget, både fra nord, syd, øst og vest.
Højskolen ligger 1,4 km fra banegården, og har man ikke lyst til gåturen, kan man tage en taxa for ca. 100 kr. 
Bestil taxa på forhånd på 51 27 60 60