Det vestjyske forfatterlandskab (Uge 3-4 2024)

Det vestjyske forfatterlandskab (Uge 3-4 2024)

kr. 7.500,00

Få unik indsigt i livet som limfjordsdigter med dette spændende kursus. Hør hvordan Vestjylland og samtiden har påvirket litteraturen, oplev de steder som har inspireret forfatterne og mærk fællesskabet med andre ligesindede, når der hygges over lækre måltider og aftenhygge.

Alle der er nysgerrige på litteratur, Vestjylland og historie vil finde kurset spændende. Undervisningen er jordnær og vedkommende, og det kræver intet kendskab eller forudsætninger for at være med.

“Det Vestjyske forfatterlandskab” starter søndag den 14. januar kl. 16.00 og slutter lørdag den 27. januar kl. 9.00, 2024

 

 

Beskrivelse

Litteratur, natur og fællesskab

Hvad kommer litteraturen ud af?
Kan man læse i Jeppe Aakjærs forfatterskab at han voksede op under fattige kår? Eller at Johannes Buchholtz havde en opvækst præget tæsk og kynisme?
Vi tager udgangspunkt i de vestjyske forfattere, og dykker ned i deres verden for at se hvordan samtiden og deres omgivelser påvirkede deres forfatterskab. Her kommer vi omkring temaer som fx samtid, opvækst, tro og ikke mindst påvirkningen af den Vestjyske natur og sindelag.

Udvalgte vestjyske forfattere
Kaj Munk, Jeppe Aakjær, Knud Sørensen, Johannes Buchholtz, Thøger Larsen, Hans Kirk Fiskerne, Kim Blæsbjerg og Thomas Korsgaard

Du kan også forvente plads til selvforkælelse, hygge og fællesskab.

  • Få skønne naturoplevelser med korte vandreture ved fjorden nær skolen
  • Prøv yoga for begyndere i vores stemningsfulde yogalokale og få pulsen helt ned
  • Oplev indsigten i mennesket med nye perspektiver på hvordan vi fortæller vores egen historie
  • Mærk gåsehuden til fællessang fra højskolesangbogen, med små fortællinger mellem sangene
  • Snak og del nye perspektiver med fællesskabet, over den lækre frokost fra eget køkken. 
  • Hør oplæg om vigtigheden af dyrke livsglæden

Højskolestemning

I tillæg til undervisningen er der højskolefællesskab med hyggeligt samvær, spændende samlinger og lækker smagfuld mad fra skolens køkken.
I de frie timer er der mulighed for at udforske lokalområdet, nørkle i det kreative værksted og hygge i havestuen.

Højskole betyder fællesskab, og det betyder at vi på skift giver en hånd med ved for eksempel opvask, servering af mad og let oprydning. Sådan er højskolelivet også – i hvert fald et kvarters tid om dagen.

Der er undervisningsfri i weekenden.

Der tages forbehold for evt. ændringer inden kursus start

Udpluk fra skemaet:

  • Udflugter med forfatterne i fokus fx Johannes Buchholtz’ hus
  • Forskellige temaer og perspektiver på forfatterne
  • Fællessang med fokus på de vestjyske bidrag
  • Oplæg om livet ved fjorden, dengang og nu
  • Vandreture i det vestjyske landskab (5-10 km.)

INFO

Pris
7.500.- Eneværelse m. bad/wc – Book online
1.2000.- Dobbeltværelse m. bad/wc
Book via 9785 0822

Prisen er inkl. sund & lækker kost, udflugter & entré, Slutrengøring samt leje af dyne, pude og linnedpakke.

Indkvartering og faciliteter
Ankomst & transport
Kontakt
Betaling & afbestilling
Om os

Trine Thor Christensen

Kursusleder og højskolelærer

Uden Trine havde vi et problem. Hun er nemlig dén, der med sit kæmpe store overblik og overskud får alting til at køre. Hun ved en masse om det meste og deler ud af sin viden med et evigt smil. Trine har en kæmpe viden om bl.a. natur, kultur, historie, idehistorie, filosofi og litteratur og så er hun altid opdateret på samfundsrelevante emner.