Sund sommer – yoga & meditation (Uge 32)

Sund sommer – yoga & meditation (Uge 32)

kr. 4.700,00

Yoga & meditation er kurset for dig som gerne vil fordybe dig i yogaens og meditationens fantastiske univers, og samtidig nyde den dejlige danske sommer i fællesskab med andre skønne højskolekursister.

På dette yoga & meditations kursus får du:

  • 2 yoga lektioner om dagen
  • Hatha yoga med fokus på at finde ro og nærvær med dig selv
  • Yoga og meditation på stranden, efterfulgt af en dukkert hvis du er klar
  • Kendskab til forskellige åndedræts- og meditationsteknikker

Kurset starter søndag den 6. august kl. 16.00 og slutter lørdag den 12. august kl. 9.00

Beskrivelse

Yoga & meditation hver formiddag

Der er mange yogaformer og måder at lave yoga på. I denne uge bliver du præsenteret for Hatha yoga og restorativ yoga. Undervisningen foregår i et roligt tempo, og du behøver ikke på forhånd at have kendskab til yoga.

Højskolelærer og kursusleder Lene Langer Nees siger om yoga: “Jeg oplever, at jeg kommer hjem i min krop, når jeg laver yoga.  Og for mig er yoga og meditation ren kærlighed og omsorg til/for mig selv. Det er lige præcis disse oplevelser jeg ønsker, at du tager med hjem fra dette kursus“.

Vi har et fantastisk yogalokale på Struer Højskole med store vinduespartier der byder naturen indenfor, og skaber en god energi i lokalet. I bliver max. være 15 yogakursister, og her er plads til både dig som har kendskab til yoga og dig hvor yogaen stadig er et ukendt univers.

Sommerhøjskole

Yoga & meditation er ét af tre linjefag i denne sommeruge. Du kommer til at fokusere dig om linjefaget hver formiddagen, mens du resten af dagen er sammen med de øvrige sommerkursister fra YGolf-linjen og hjemmelavet mad.

Sammen skal vi synge, på ekskursion i det smukke Vestjylland, høre spændende foredrag og ikke mindst nyde højskolefællesskabet og sommeren.. Du bliver forkælet med køkkenets dejlige sunde mad og vil opleve den friske luft ved Limfjorden.

Højskole betyder fællesskab, og det betyder at vi på skift giver en hånd med ved for eksempel opvask, servering af mad og let oprydning. Sådan er højskolelivet også – i hvert fald et kvarters tid om dagen.

Temaer på kurset er:

  • Hatha og restorativt yoga
  • Sund mad og afstresning
  • Ro og fordybelse
  • Meditation og åndedrætsøvelser
  • Udflugter i smukke Vestjylland

Du får altid eneværelse med eget bad og toilet på Struer Højskole.
Dobbeltværelser bookes på tlf.: 97 85 08 22.

Der tages forbehold for evt. ændringer inden kursus start

Lene Langer Nees

Lærer på linjefaget

Lene er vores knald dygtige fysioterapeut og yogainstruktør, som også er uddannet coach. Hun formår at gøre motion til en leg, og har en fantastisk evne til at tilpasse timerne, så alle kan være med – øvet som uøvet. Lene er et godt menneske helt ind i knoglerne, og hun udfordrer dig i forhold til dine tanker om sundhed, livskvalitet og hverdagslivet.