Det gode singleliv (Uge 23)

Det gode singleliv (Uge 23)

kr. 5.100,00

Kurset er for dig der gerne vil dyrke det gode liv, uden for parforholdet. Du kan forvente en højskoleuge med masser af god energi, fællesskab og oplevelser, bl.a. udflugt i det smukke Vestjylland.

Kurset indeholder bl.a.

  • Morgensang med små historier, og foredrag.
  • Inspirerende oplæg med perspektiver på solo-livet
  • Byvandring og museumsbesøg
  • Udflugt til Vesterhavet – Hanstholm og Agger
  • Fællesskab og hygge, samt afslutningsmiddag

Kurset starter søndag den 2. juni kl. 16.00 og slutter lørdag den 8. juni kl. 9.00

Der er desværre ikke flere ledige pladser
Vi har flere uger med ”Det gode singleliv”
Se uge 31 HER og uge 36 HER
Eller tilmeld ventelisten til uge 23 her:

    Kun 1 tilbage på lager

    Beskrivelse

    Det dejlige (single)liv

    Single, solo, enlig – Kært barn har mange navne.
    I denne uge er der sat fokus på det gode liv og hvordan vi dyrker det udenfor parforholdet.
    Vi tager singletilværelsen ved hornene, på godt og ondt, og stiller skarpt på de mange perspektiver den rummer.

    I denne uge skal vi også skabe relationer og fællesskab, og vi skaber rammerne gennem bl.a. samtalerum, spil og hygge, samt dans.

    Oplæg og nye perspektiver

    Dagene er fulde af gode samtaler og oplæg som fx ”Ensom eller alene”, ”Voksen-single”, og ”Kærlighed”.

    Vi skal snakke om hvad livsglæde og kvalitet er, og at det ikke er ens for alle. I oplægget om ensomhed vs. alene taler vi rundt om begreberne, hvordan vi håndterer følelser, taler åbent om dem og måske skaber forandring eller lærer at nyde der hvor vi er.

    Du får desuden flere forskellige perspektiver og indhold, fx dejlige morgensamlinger med sang og spændende oplæg, foredrag og en sangaften med ”Populære sange fra de sidste 50 år”.

    I oplægget ”Taknemlighed” sætter vi fokus på taknemlighed som noget man praktisere, og hvordan man får et øget fokus på det positive i livet.

    Du får helt sikkert masser af nye perspektiver til eftertanke med hjem.

    Skønne udflugter og aktiviteter

    Oplev også Vestjylland, både den smukke natur og de spændende fortællinger fra området.
    Kom med på byvandring i Struer hvor du får byens historie, hvor vi kommer omkring forfattere, B&O, kunsten i byrummet, og udsigten ud over fjorden.
    B&O fordyber vi os i når vi besøger B&O museet hvor du kan opleve historien fortalt med elektronikkens udvikling og få ny viden om lyd.

    Oplev Vesterhavets og historiens vingesus når vi besøger tyskernes batteristilingen fra 2. verdenskrig ved Hanstholm museum og få sand mellem tæerne når vi taler kystsikring ved Agger – Nyd den smykke kyst, men husk at halvdelen af den oprindelige by nu ligger i havet…

    Vi skal også bevæge os og have det sjovt.

    Oplev sammenholdet og få en fantastisk aften med Groove dans. Groove er en sjov og nem danseform. Vi bruger enkle bevægelser, lette trin, og så danser vi til en masse dejlig musik af forskellige genrer. Ideen er at du finder din egen danse-form og det kræver ingen rytmesans blot lysten til at have det sjovt.

    Få også en skøn oplevelse når Lene guider dig igennem en yoga og meditations-session.  Det er også for begyndere, og giver dig en ro i både krop og sjæl.

    Højskolestemning

    I tillæg til undervisningen er der højskolefællesskab med hyggeligt samvær, spændende samlinger og lækker smagfuld mad fra skolens køkken.
    I de frie timer er der mulighed for at udforske lokalområdet, nørkle i det kreative værksted og hygge i havestuen.

    Højskole betyder fællesskab, og det betyder at vi på skift giver en hånd med ved for eksempel opvask, servering af mad og let oprydning. Sådan er højskolelivet også – i hvert fald et kvarters tid om dagen.

    Deltagelse og adgang

    Alle der er nysgerrige på singleliv vil finde kurset spændende. Undervisningen er både jordnær og vedkommende.  Programmet rummer flere gåture på ca. 5 km. og det er desværre ikke muligt at tage hensyn til gangbesværede.

    Kurset udbydes med rabat til medlemmer af Ældresagen.
    Se Ældresagens medlemstilbyd for mere info. eller ring 9785 0822

    Flere datoer med Det gode singleliv i 2024

    Vi har i alt tre kursusuger med Det gode singleliv på programmet.
    Er du voksen anbefaler vi uge 31, er du senior er uge 23 og 36 til dig.

    Højdepunkter:

    • En skøn uge med fællesskab og hygge
    • Udflugt til Hanstholm Bunkermuseum og Vesterhavet ved Agger
    • Oplæg som ”Singleliv som voksen”, ”Kærlighed” og ”Drømme og lyst”
    • Byvandring, sangaften og foredrag

    INFO

    Pris
    5100.- Eneværelse m. eget bad/wc – Book online
    8200.- Dobbeltværelse m. bad/wc (2 pers.) –
    Book via 9785 0822

    Betaling & afbestilling
    Indkvartering og faciliteter
    Kontakt
    Ankomst & Transport

    Der tages forbehold for evt. ændringer inden kursus start

    Du kunne også være interesseret i...