Sund livsstil som senior (Uge 5, 2023)

Sund livsstil som senior (Uge 5, 2023)

DKK 4.700,00

Sund livsstil er det, der giver dig saft og kraft og dermed livskvalitet i den tredje alder. Det arbejder vi med på dette kursus, hvor du får masser af inspiration til, hvordan du, uanset alder, holder dig fit for fight. Du kan forvente fokus på:

  • Gang i den senior
  • Kan jeg spise mig yngre med årene?
  • Længe leve fællesskabet
  • Lækker, sund mad
  • Udflugter
  • Sjov motion
  • Sundhedsoplæg

 “Det er gået over alle forventninger”, ” det bliver ikke sidste gang jeg skal på højskole”, ” Indholdsrige emner – Gode formidlere”
Deltager på “sund livsstil som senior”, 2022

Kurset starter søndag den 29. januar kl. 16.00 og slutter lørdag den 4. februar kl.9.00, 2023

 

Beskrivelse

Sund livsstil

Sund livsstil er vigtig for dig, for dine omgivelser og for samfundet. Vi bliver nemlig ældre og ældre i dette land, men skal seniorlivet også have kvalitet, er det vigtigt, du holder dig i gang.

Her kommer du på en uges ophold i godt selskab og får nye sunde vaner, motion og god kost.

Det kommer du til her, og det bliver sjovt. Sammen med andre seniorer, kommer du til at tage fat i livet i sundhedens tegn. Kurset er for dig, som gerne vil gå på højskole og samtidig blive inspireret til det sunde liv med masser af livsglæde og fællesskab.

Tirsdag og torsdag formiddag skal du træffe et valg mellem forskellige valgfag som yoga og meditation, krop og styrke og det grønne køkken.

Sund livsstil som senior er også oplevelser, blandt andet udflugt, foredrag og afslutning med festaften om fredagen

Du kan også overveje et længere højskoleophold på 6 -14 uger – læs mere her.

Højskole betyder fællesskab. Det fællesskab indebærer, at vi på skift giver en hånd med ved for eksempel opvask, servering af mad og let oprydning.
Sådan er højskolelivet også – i hvert fald et kvarters tid om dagen.

Du får altid eneværelse med eget bad og toilet på Struer Højskole.
Dobbeltværelser bookes på tlf.: 97 85 08 22.

Temaer på kurset

  • Sjov motion
  • Brætspil
  • Krop og styrke
  • Fællesskab og oplevelser
  • Vandgymnastik
  • Foredrag
  • Kreativt værksted
  • Morgensang og sangaften
  • Gå, så går det nok




Der tages forbehold for evt. ændringer inden kursus start

Anika Karlsen Thor

Kursusleder og højskoleleder

Anika er diætist og højskolens daglige leder. Hun ved alt om mad og sund livsstil. Anika spiller klaver til morgensamlinger og fortæller om forfatterens tanker om teksten og den tid, hvor sangen er skrevet. Anika ved rigtig meget om madkultur. Hun tager dig med på en rejse i litteraturen om danskernes sundhed, og så er hun altid opdateret på dagens nyheder.