Livsstil og vægttab
(Uge 2-4)

Livsstil og vægttab
(Uge 2-4)

DKK 9.000,00

Vægttab er, næsten uden undtagelse, et automatisk resultat af at arbejde med en sundere livsstil. På dette kursus rusker vi op i dine gamle vaner. Gennem blandt andet sund mad og den rigtige motion, vil du få masser af inspiration til en ny og sund livsstil og se dig selv på en ny måde. Kort og godt:

  • Bryd vanens magt
  • Lær at lave sund mad
  • Find ind til dig selv
  • Træk stikket

Livsstil og vægttab starter søndag den 10. januar kl. 16.00 og slutter lørdag den 30. januar kl. 9.30

Vi indfører en tryghedsgaranti, der betyder, at du roligt kan reservere en plads på et af vores kurser i første kvartal af 2021 og vente med at betale til tæt på kursus start. Reservationen skal du dog foretage telefonisk til vores administration – Tlf. 9785 0822

 

Beskrivelse

Vægttab – vi viser vej

Vægttab kan være en lang og sej vej. Sådan behøver det bare ikke at være. Vores succeskriterium på kurset er, at du rejser hjem med masser af inspiration og motivation til, hvordan du nemt griber en ny, sund dagligdag , som passer til dig og dit liv, an – med et stabilt vægttab. Vi arbejder konsekvent med dit forhold til mad og din lyst til bevægelse.

Værktøjerne er mange. Du vil lære at lave sund mad i køkkenet, og du vil blive inspireret til en lang række motionsformer fra cirkeltræning over yoga og meditation til vandgymnastik og hyggelige gåture.

Vanernes magt

Men vægttab og livsstil er andet og mere end det fysiske. Du kommer i høj grad også til at arbejde med dine egne ”indre linjer”, som når vi kommer ind på vaner og især vanernes magt.

På et mere lavpraktisk plan, får du helt konkrete tips og tricks til, hvad du især skal være opmærksom på, når du lægger varer i supermarkedets indkøbskurv.

Og så skal du naturligvis heller ikke snydes for en række kulturelle oplevelser, foredrag og udflugter. Alt foregår i et ægte højskole fællesskab.

Nu deler Maria ud!

Den 23. oktober i år skabte Maria Møller Iversen opsigt med et opslag på Facebook. Den 33-årige skolelærer på Hover-Torsted Friskole kunne oplyse, at hun nu gennem et helt år havde holdt en stabil, lav vægt.

Halvandet år tidligere så det helt anderledes ud. Hun var træt af at være tyk. Derfor tilmeldte hun sig et tre ugers livsstilskursus på Struer Højskole. De første ti kg forsvandt under kurset. Siden er yderligere 30 kg forsvundet, og Maria er i dag så optaget af den sunde livsstil, at hun blandt andet har taget en børneyoga uddannelse og lige nu er i gang med en kostvejleder uddannelse.

Det har da helt klart været kurset i Struer, der satte mig i gang. I første omgang handlede det selvfølgelig om mig selv og mit eget vægttab, men som skolelærer vil man jo gerne dele den viden, man har. Der fulgte jo også meget andet med på kurset som øget selvtillid og selvværd. Nu handler det om, at jeg skal tilegne mig så meget viden som muligt, der gør mig kvalificeret til virkelig at hjælpe andre, ” siger hun.

På hendes skole er faget idræt i øvrigt omdøbt til ”Krop, Kost og Kondi”.

Højskole betyder fællesskab. Det fællesskab indebærer, at vi på skift giver en hånd med ved for eksempel opvask, servering af mad og let oprydning.
Sådan er højskolelivet også – i hvert fald fem-ti minutter om dagen.

Hvis I er to, der ønsker at at tilmelde jer kurset og bo sammen i et dobbeltværelse med eget bad og toilet, er også dét en mulighed. Så er den samlede pris 15.000 kr. Dobbeltværelser bookes på tlf.: 97 85 08 22.

Der tages forbehold for ændringer i skemaet inden kursus start

Udpluk fra skemaet:

  • Fælles motion
  • Madværksted
  • NADA akupunktur
  • Indkøbsplan
  • Vandgymnastik
  • Yoga og meditation
  • Kultur vitaminer
  • Vanernes magt
  • Foredrag
  • Kernetræning
Vægttab

Anika Karlsen Thor

Kursusleder og højskolelærer

Anika er diætist og daglig leder. Hun ved alt om mad og sund livsstil. Anika spiller klaver til morgensamlinger og fortæller om forfatterens tanker om teksten og den tid, hvor sangen er skrevet. Anika ved rigtig meget om madkultur. Hun tager dig med på en rejse i litteraturen om danskernes sundhed, og så er hun altid opdateret på dagens nyheder.

Content missing