Livsstil – mad og motion (Uge 2-4 2023)

Livsstil – mad og motion (Uge 2-4 2023)

kr. 9.000,00

Her får du masser af inspiration! Gennem sunde retter, forskellige motionsformer og ny viden får du værktøjerne til at skabe din sunde dagligdag.

På dette tre ugers kursus kan du arbejde med din egen sundhed.

  • Sund livsstil – hvad er det?
  • Køkken workshops
  • Masser af motion
  • Oplevelser, fællesskab og hygge

Dejlige uger med fornyet vilje og energi”
     Tidl. kursist på “Livsstil – Mad og motion” 2022

Livsstil – mad og motion starter søndag den 8. januar kl. 16.00 og slutter lørdag den 28. januar kl. 9.00, 2023

 

 

Beskrivelse

Lad din dagligdag udvikle sig

Vores succeskriterium på kurset Livsstil – mad og motion er, at du rejser hjem med masser af inspiration og motivation til, hvordan du på dine egne præmisser skaber en sundere dagligdag. Vi arbejder med dit forhold til mad og bevægelse. Værktøjerne er mange. Du vil lære at lave sund mad i køkkenet, og du vil blive inspireret til en lang række motionsformer fra cirkeltræning over yoga og meditation til vandgymnastik og hyggelige gåture.

En sundere livsstil er andet og mere end det fysiske. Derfor kommer du på Livsstil – mad og motion i høj grad også til at arbejde med dine egne vaner.

På et mere lavpraktisk plan, får du helt konkrete tips og tricks til, hvad du især skal være opmærksom på, når du lægger varer i supermarkedets indkøbskurv.

Hvis du ønsker mest fokus på mad, kan du en-to gange om ugen vælge madværksted. Er du i stedet mere interesseret i motion, er der ligeledes mulighed for at tilvælge det i stedet for madværksted.

Og så skal du naturligvis heller ikke snydes for en række kulturelle oplevelser, foredrag og udflugter. Alt foregår i et ægte højskole fællesskab.

Højskole betyder fællesskab. Det fællesskab indebærer, at vi på skift giver en hånd med ved for eksempel opvask, servering af mad og let oprydning.
Sådan er højskolelivet også – i hvert fald et kvarters tid om dagen.

Du får altid eneværelse med eget bad og toilet på Struer Højskole. Dobbeltværelser bookes på tlf.: 97 85 08 22.

Der tages forbehold for evt. ændringer inden kursus start

Udpluk fra skemaet:

  • Fælles motion
  • Madværksted
  • Vandgymnastik
  • Yoga og meditation
  • Kultur vitaminer
  • Sundhedsoplæg
  • Højskoleaften med Anders & Bent Bro
  • Kernetræning

Trine Thor Christensen

Kursusleder og højskolelærer

Uden Trine havde vi et problem. Hun er nemlig dén, der med sit kæmpe store overblik og overskud får alting til at køre. Hun ved en masse om det meste og deler ud af sin viden med et evigt smil. Trine har en kæmpe viden om bl.a. natur, kultur, historie, idehistorie, filosofi og litteratur og så er hun altid opdateret på samfundsrelevante emner.