Tøj og styling – klæd dig godt (Uge 11)

Tøj og styling – klæd dig godt (Uge 11)

DKK 4.900,00

Kropstyper er forskellige. På dette kursus med fokus på livsstil og tøjstil lærer du, hvordan du klæder dig efter din figur og finder tøj, som passer lige til dig. Uanset hvilken størrelse eller alder, du har. På kurset gennemfører stylist Christina Wedel, kendt fra Go’ Morgen Danmark, blandt andet en tre og en halv times workshop. Kurset er for dig, der:

  • Har skabet fyldt med tøj, du føler dig forkert i
  • Vil lære at opbygge en basisgarderobe
  • Ønsker at blive bedre til det med tøjet, håret og makeuppen
  • Opleve en workshop med en af Danmarks dygtigste stylister

Kurset starter søndag 14. marts kl. 16.00 og slutter lørdag den 20. marts kl. 9.30

Vi indfører en tryghedsgaranti, der betyder, at du roligt kan reservere en plads på et af vores kurser i første kvartal af 2021 og vente med at betale til tæt på kursus start. Reservationen skal du dog foretage telefonisk til vores administration – Tlf. 9785 0822

 

Beskrivelse

Kropstyper og styling

Kropstyper spiller en stor rolle på dette kursus, hvor alle kan være med uanset alder og størrelse. Ønsker du at forkæle dig selv i godt selskab, hvor der tages udgangspunkt i at styrke dine bedste sider, så er det her kurset for dig. Glæd dig til at opleve professionel styling som er “nede på jorden“ og enkelt at omsætte i din hverdag.

 I løbet af ugen kommer du til at deltage i flere forskellige workshops. Du kommer til at møde en sygeplejerske fra Beauty Pacific, hvor du bliver klogere på hudpleje, så du kan finde ud af, hvilke hudplejerutiner der vil passe til dig og dit liv.

En anden workshop handler om hår og makeup. Vi besøger My Style i Holstebro og bliver undervist af en frisør og makeup artist. Her får du konkret råd og vejledning i hår og makeup.

Christina Wedel

Torsdag aften kommer Christina Wedel, som er stylist og blandt andet kendt fra Go’ morgen Danmark. Hun holder et oplæg om det, hun selv beskriver som tøjpsykologi. Her får du bestemt din kropstype. Christina arbejder med 6 forskellige kropstyper og vigtigheden af, at vi lærer at klæde os efter dem. Du får et kropstypekort, hvor der står hvilken kropstype, du har og hvilke tøjsnit du skal gå efter.

Hele ugen bliver meget hands on, så du kommer hjem fra kurset med konkrete, brugbare tips og tricks som passer til dit liv og din hverdag. Du bliver præsenteret for produkter i forskellige prisklasser, så det er muligt at gå hjem og integrere de ting, som du ønsker. Desuden ser vi på moden i et historisk perspektiv og drager paralleller til vores mode billede i dag. Vi kommer også til at se på vores påklædning i forhold til forskellige historiske perioder. Her vil fokus være på kvinders påklædning gennem tiden. Og så får du selvfølgelig også fællesskabet og højskolefagene med i købet.

Højskole betyder fællesskab. Det fællesskab indebærer, at vi på skift giver en hånd med ved for eksempel opvask, servering af mad og let oprydning.
Sådan er højskolelivet også – i hvert fald fem-ti minutter om dagen.

Temaer på kurset er:

  • Mit tøjskab: Tips og tricks til din garderobe
  • Workshop med Christina Wedel
  • Udflugt til kurbad i Struer
  • Workshop (hår og makeup) hos My Style Holstebro
  • Hudpleje: Workshop med sygeplejerske, Trine Flørness/ Beauty Pacific
  • Tøj og følelser i et historisk perspektiv
  • Net shopping eller butiksshopping?
  • Yoga og NADA
  • Besøg hos Jasmin i Struer

Parallelt med dette kursus er der et kursus for mænd på højskolen. Vi spiser sammen med mandeholdet, og et par gange i løbet af ugen vil du have undervisning sammen med mændene.

Hvis I er to, der ønsker at at tilmelde jer kurset og bo sammen i et dobbeltværelse med eget bad og toilet, er også dét en mulighed. Så er den samlede pris 8.600 kr. Dobbeltværelser bookes på tlf.: 97 85 08 22.

Trine Thor Christensen

Kursusleder og højskolelærer

Uden Trine havde vi et problem. Hun er nemlig dén, der med sit kæmpe store overblik og overskud får alting til at køre. Hun ved en masse om det meste og deler ud af sin viden med et evigt smil. Trine har en kæmpe viden om bl.a. natur, kultur, historie, idehistorie, filosofi og litteratur og så er hun altid opdateret på samfundsrelevante emner.

Content missing