Katrine Gisiger – følelsesmæssig spisning (Uge 35)
kr. 5.600,00
Kurset er for dig der ønsker mindre overspisning og mindre madstress.
Katrine Gisiger har opnået stor succes og hendes mission er at hjælpe mennesker med at blive fri fra netop overspisning, samt madrelateret stress og skam.
Som gæsteunderviser og foredragsholder i følelsesmæssig spisning, giver Katrine dig viden, øvelser og værktøjer til at forstå dig selv og dine spisemønstre, og dermed ændre din adfærd..
Du kan forvente:
- Copingstrategier til at håndtere dårlige dage.
- Viden og indsigt i følelsesmæssig spisning
- Kreativt værksted og gåture ved Limfjorden
- Smagfuld mad, højskoletimer og fællesskab
Katrine Gisiger – følelsesmæssig spisning starter søndag den 27. august kl. 16.00 og slutter lørdag den 2. september kl. 9.00
Beskrivelse
Katrine Gisiger giver dig indblik
Følelsesmæssig spisning handler blandt andet om, at man bruger mad til at dulme ubehagelige følelser. Det ved Katrine Gisiger meget om, og hun deler på kurset sin viden med kursisterne.
Hvad skal man gøre, hvis man gerne vil spise mindre?
Det er det kurset handler om, og det er at forstå sig selv og sine spisemønstre bedre og derfor lettere kunne ændre sin adfærd.
Mange der kæmper med overspisning, vægtøgning og kropsskam forsøger sig med, at lave forbud og restriktioner for maden og at skælde sig selv ud når de ikke bliver overholdt. Problemet er bare, at det forstærker de negative følelser der driver kontroltabet og dermed bliver spisningen større.
Dette kursus fokuserer derfor på disse tre trin:
1. Opdag (så du ved at følelser er i gang)
2. Analyser (så du forstår behovet bag følelserne)
3. Beslut (så du kan vælge hvad du vil gøre og dermed være i kontrol)
Formålet er, at du får fyldt godt op i værktøjskassen, så du har masser af inspiration og metoder du kan prøve af derhjemme. Og at du kan møde dig selv på en venligere måde, når alt ikke lige går efter planen, så du hurtigt kan komme videre.
Højskole & fællesskab
Katrine Gisiger er naturligvis kursets omdrejningspunkt, men ugen byder på flere spændende timer og oplevelser.
Du får også klassisk højskole med morgensamlinger, fortælling og sang, foredrag, aftenhygge og gåture i det smukke fjordland tæt på skov og hav.
Højskole betyder fællesskab, og det betyder at vi på skift giver en hånd med ved for eksempel opvask, servering af mad og let oprydning. Sådan er højskolelivet også – i hvert fald et kvarters tid om dagen.
Du får altid eneværelse med eget bad og toilet på Struer Højskole.
Dobbeltværelser er med 1000 kr. rabat pr. person, bookes på tlf.: 97 85 08 22
Der tages forbehold for evt. ændringer inden kursus start
Temaer på kurset er:
INFO
Pris
5600.- Eneværelse m. bad/wc – Book online
8300.- Dobbeltværelse m. bad/wc
Book via 9785 0822
Om Katrine Gisiger
Hun er 32 år, professionsbachelor i ernæring og sundhed, kognitiv kostvejleder og har skrevet bogen ‘’Det er BARE at tage sig sammen – En afsløring af overspisningens labyrint’’. Hun har de sidste fem år haft egen virksomhed, hvor hun hjælper med mad-problematikker gennem 1:1 forløb, foredrag, sin bog og sociale medier.