IRONMiND & Højskole (Uge 26)

IRONMiND & Højskole (Uge 26)

kr. 5.600,00

Mental træning – Stå stærkere i mødet med livets udfordringer.

Kurset er for dig der gerne vil stå stærkere mentalt og vide mere om hvordan man skaber mentalt overskud.
Uanset om du ønsker mere mentalt overskud i hverdagen, har brug for redskaber til at stå stærkere i mødet med livets udfordringer, eller blot vil lære mere om resiliens, så er dette kursus for dig.

Sammen med gæstelærer og udvikler af IRONMiND; Christian Jensen, arbejder vi med den mentale modstandsdygtighed og finder metoder der virker for dig.

Få overskud og lær at håndtere udfordringer
Viden og redskaber til at træne mental styrke
Erfaringsbaseret læring hvor vi bruger kroppen
Højskolefællesskab med sang, foredrag og lækker mad
– Se Christian fortælle om kurset længere nede i beskrivelsen

Kurset starter søndag den 25. juni kl. 16.00 og slutter lørdag den 1. juli kl. 9.00

 

Beskrivelse

Mentalt overskud med IRONMiND

Mental styrke er vigtigt for din generelle sundhed og velbefindende.

Alle oplever modvind og forandringer i løbet af livet, og vores mentale sundhed har stor betydning for hvordan vi håndterer disse forandringer.

Uanset om det er på vores arbejde eller privat at vi møder store krav til mental styrke og modstandsdygtighed, så kan Christians IRONMiND-koncept give dig indsigt og redskaber til at stå stærkere når modvinden rammer.

IRONMiND konceptet er oprindeligt designet til det danske forsvar og undervejs viste programmet sig yderst brugbart i forbindelse med træning af mental træning generelt.
Det bliver en uge hvor du bliver dus med den viden som omhandler menneskers trivsel bl.a. begreberne indenfor resiliensforskningen samt den positive psykologi.

Christian guider dig igennem hele vejen rundt i de otte faktorer i IRONMiND modellen og du lærer helt konkrete redskaber og værktøjer til at træne og vedligeholde din egen, og andres mentale form.

Undervisning vil være en skøn blanding af undren, refleksion og grin.
Der vil være både oplæg, gruppedrøftelser og øvelser, og Christian tager udgangs punkt i erfaringsbaseret læring, der handler om at tilføre viden til hovedet, men at implementere det via kroppen.

Underviser Christian Jensen

Christian er manden bag IRONMiND og har en lang række kvalifikationer:
Master i positiv psykologi fra Aarhus Universitet, DP i Almen Pædagogik og Didaktik, samt Kognition og Neuropsykologi ved VIA University College, oprindeligt uddannet folkeskolelærer. Tidligere seminarielektor og projektleder på Friluftsvejlederuddannelsen i VIA University College. Er certificeret i flere af Garudas værktøjer; Kompetence-, Fokus-, samt Fusionsprofilen, værktøjer som bl.a. benyttes i HR og til rekruttering. Christian er ligeledes businesspartner i GAIS, som betyder God Arbejdslyst Indeks Score, der er et analyseværktøj der kortlægger trivslen i den organisation.

Højskolefællesskab

Ironmind konceptet er naturligvis kursets omdrejningspunkt, men kurset består af meget mere som for eksempel gåture, morgensamling med sang og diskussion om aktuelle emner, kulturel byvandring, motion, kreativt værksted samt højskoleaften med fællesskab, sang og fortælling.

Højskole er lig fællesskab. Det betyder også, at du tager del i det praktiske liv på skolen. Det kan være hjælp med en opvask, let oprydning, kaffebrygning og alle de andre småopgaver, der hører sig til på en højskole.

Du får eneværelse med eget bad og toilet på Struer Højskole.
Dobbeltværelser: 1000 kr. i rabat = 10.200 kr. Bookes på tlf.: 97 85 08 22

Kurset er bl.a.:

  • Redskaber til mentalt overskud
  • Det gode liv i balance
  • Mental styrke og modstandskraft
  • Fællesskab med sang, samlinger og foredrag
  • Smagfuld sund mad og gåture ved fjorden

INFO

Pris
5600.- Eneværelse m. bad/wc – Book online
8300.- Dobbeltværelse m. bad/wc
Book via 9785 0822

etaling & afbestilling
Ankomst & transport
Kontakt
Indkvartering & faciliteter

Hvad går kurset “IRONMiND & Højskole ud på?
Hør Christian fortælle det i videoen herover

Der tages forbehold for evt. ændringer inden kursus start

Anika Karlsen Thor

Kursusleder og højskoleleder

Anika er diætist og højskolens daglige leder. Hun ved alt om mad og sund livsstil. Anika spiller klaver til morgensamlinger og fortæller om forfatterens tanker om teksten og den tid, hvor sangen er skrevet. Anika ved rigtig meget om madkultur. Hun tager dig med på en rejse i litteraturen om danskernes sundhed, og så er hun altid opdateret på dagens nyheder.