Sund sommer aktiv
(Uge 27)

Sund sommer aktiv
(Uge 27)

DKK 4.500,00

Aktiv-linjen er for dig, der gerne vil i gang med at bevæge dig. Det kan også være, du blot ønsker en uge, hvor du får inspirerende motion. Aktiv er denne uge ét af tre linjefag, hvor du kommer til at koncentrere dig om selve linjefaget om formiddagen, mens du resten af dagen er aktiv sammen med de øvrige sommerkursister. Du kommer til at:

 

  • Prøve forskellige motionsformer
  • Få herlige naturoplevelser
  • Komme på udflugter i det vestjyske

 

Kurset starter søndag den 4. juli kl. 16.00 og slutter lørdag den 10. juli kl. 11.00

Beskrivelse

Aktiv – find glæden

Hver formiddag står der motion på programmet. Vores overbevisning er, at det ikke er sundt at motionere sig ”halvt til døde”, men derimod finde glæden ved bevægelse. At være aktiv betyder meget. Nogle dage foregår det i vores idrætshal. Andre dage er vi udenfor. Der er intet ekstremt over de udfoldelser, du kan kaste dig over i løbet af ugen. Det hele er tilpasset, så stort set alle kan være med. Du bestemmer helt og holdent, hvor meget du vil udfordre dig selv. Intet er rigtigt eller forkert.

Vandreture

Vandreture i vores naturskønne omgivelser bliver én af mulighederne, og når vi ”nu er” udenfor, vil vi ikke skjule, at Struer ligger ved Limfjorden. Indenfor står den blandt andet på fælles cirkeltræning, styrketræning af mave og ryg. Vi tager også en tur i svømmehallen og træner i vand.

Resten af dagen er I sammen med højskolens øvrige sommerkursister, der har valgt linjefagene ”Yoga” eller ”Sunde salater ”. Sammen skal vi synge, på ekskursion i det vestjyske til blandt andet Vesterhavet og den smukke jyske hede, høre spændende foredrag og ikke mindst nyde højskolefællesskabet og sommeren. En aften hygger vi med bål og spiser aftensmaden i naturen. Du bliver forkælet med køkkenets dejlige, sunde mad og vil opleve den friske luft ved Limfjorden.

Højskole er lig fællesskab. Det betyder også, at du tager del i det praktiske liv på skolen. Det kan være hjælp med en opvask, let oprydning, kaffebrygning og alle de andre småopgaver, der hører sig til på en højskole.

Hvis I er to, der ønsker at tage det første skridt imod jeres nye liv, kan I tilmelde jer kurset sammen og bo i et dobbeltværelse med eget bad og toilet. Så er den samlede pris 8.000 kr. Dobbeltværelser bookes på tlf.: 97 85 08 22.

Temaer på kurset er:

  • Cirkeltræning
  • Styrketræning
  • Svømmetræning
  • Indendørs motion
  • Aftensmad i naturen
  • Vesterhavstur
  • Foredrag

Thomas Smith

Kursusleder og lærer på linjefaget

Thomas er uddannet coach, motionsinstruktør og snart færdiguddannet psykoterapeut. Han er verdensmester i at stille alle de svære spørgsmål, som for alvor rykker din personlige udvikling og dine tanker om vores kultur og samfund. Han er en mester i at lytte og den af underviserne, som arbejder mest i dybden med den mentale side af livsstilsændringer og sundhedsbegrebet.

Content missing