Periode 24.01.2027 – 30.01.2027
Varighed 6 dage
Pris fra 4.900 kr.

Om kurset: Forfatterkursus, uge 4

I samarbejde med forfatter og skriveunderviser Peter Rewers udbyder Struer Højskole dette forfatterkursus.

Kurset er henvendt til alle skrivende – hvad end man drømmer om den store, revolutionerende bogudgivelse eller blot er nysgerrig og legesyg med sprog på skrift.

På dette forfatterkursus arbejder vi tematiske oplæg og skriveøvelser inden for forskellige dimensioner af litteraturen. Vi skal bl.a. arbejde med sanseligt sprog, erindringer og fortællestemmer.
Og vi skriver ud fra både konkrete oplevelser og mere abstrakte refleksioner – og vi giver plads til at prøve sig frem, lege med sproget og lade nye tekster tage form.

Vi skal også afprøve forskellige genrer og stilarter, samt nye og anderledes tekstformater. Tilgange til skrivning på dette forfatterkursus er nysgerrig og eksperimenterende; en tekst er en undersøgelse og i kreativ skrivning er der intet, der er forkert.

Skrivelokalet er et laboratorium

På dette skrivekursus skal vi hele tiden prøve os frem, lege med sproget og lade sproget lege med os.

Vi inddrager også værker af kendte forfattere til inspiration, men har stor vægt på læsning af egne tekster. Vi gør meget ud af at skabe et rum, hvor alle har lyst til at dele deres tanker og deres tekster med hinanden, hvor alle føler sig trygge og gerne både vil give og modtage ærlig og konstruktiv respons. For det at skrive er i høj grad også at tale om det skrevne.

Gennem kursets forløb kommer vi både til at tale om tekstens overordnede plan – om genre, tematik, komposition, handling – og om det nære – metaforer og billedsprog, sætningskonstruktioner, rytme og ordvalg. Hvad end det er prosa eller poesi.

Der skal være tid og rum til at fortabe sig i detaljen, og håbet er, at skabe et miljø, hvor folk føler sig trygge og har lyst til at sige, hvad de tænker. Ambitionsniveauet skal være højt, og kritikken er nødt til at være ærlig, men det højeste ønske er, at man går opmuntret hjem med nye ideer og lyst til at skrive videre.

Glæd dig til

  • Et inspirerende forfatterkursus med Peter Rewers
  • Et nærværende skrivekursus for både begyndere og erfarne
  • Arbejde med sanseligt sprog, erindringer og fortællestemmer
  • Skriveøvelser, fælleslæsning og konstruktiv feedback
  • Højskolefællesskab med Ekskursion, billedkunst-workshop og højskolesangaften

Gennem kursets forløb kommer vi både til at tale om tekstens overordnede plan – om genre, tematik, komposition, handling – og om det nære – metaforer og billedsprog, sætningskonstruktioner, rytme og ordvalg. Hvad end det er prosa eller poesi.

Der skal være tid og rum til at fortabe sig i detaljen, og håbet er, at skabe et miljø, hvor folk føler sig trygge og har lyst til at sige, hvad de tænker. Ambitionsniveauet skal være højt, og kritikken er nødt til at være ærlig, men det højeste ønske er, at man går opmuntret hjem med nye ideer og lyst til at skrive videre.

Tag med på forfatter- og skrivekursus, og få en spændende og indholdsrig oplevelse med hjem.

Ugens program

Her kan du læse mere om ugens program

Dagene forløber med undervisning og aktiviteter fra morgen til aften.

I de frie timer er der rig mulighed for at nyde samværet med dine medkursister.

Vi bor tæt på meget og nyder gåturen til de nære aktiviteter.

Vi tager forbehold for ændringer i programmet

Mød os på kurset

Herunder kan du møde underviserne på kurset

Få inspiration midt i livet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv inspireret til dit næste kapitel.