Få inspiration midt i livet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv inspireret til dit næste kapitel.
En højskoleuge fuld af livsglæde, fællesskab og nye perspektiver
Kom med på en varm og inspirerende uge på Struer Højskole, hvor vi nyder det gode seniorliv – med alt, hvad det rummer af livserfaring, nysgerrighed, fællesskab og glæde.
Ugen byder på spændende oplæg, fællessang og kreative indslag, samt ekskursioner i det smukke Vestjylland. Nyd desuden det skønne højskolefællesskab med gode samtaler, velsmagende mad og hyggelige timer.
Det bliver en uge med både stof til eftertanke og plads til grin og nærvær.
Glæd dig til
• Inspirerende oplæg om seniorlivet, livsnydelse og nye eventyr
• Heldagsekskursion til Lemvig Museum, Høfde 42 og Mindeparken i Thyborøn
• Byvandring i Struer med fortællinger og lokale historier
• Besøg på Struer Museum, Johannes Buchholtz’ hus og B&O-afdelingen
• Bevægelse, Groove Dance og billedkunst-workshop
Livsglæde i seniorlivet
Seniorlivet er et nyt kapitel i tilværelse, med nye spørgsmål og muligheder. På kurset giver vi inspiration til hvordan man kan skabe et seniorliv med mening, energi, nysgerrighed og livsnydelse.
Vi skal høre oplæg om seniorlivet, om de eventyr der stadig venter, og om livsnydelse. Gennem dialogspillet får vi mulighed for at sætte ord på tanker, erfaringer og perspektiver – og spejle dem i hinandens fortællinger.
Undervejs er der også plads til bevægelse, Groove Dance og kreative indslag, hvor kroppen, sanserne og fællesskabet får lov at være med.
Undervisningen er jordnær, vedkommende og båret af samtale, refleksion og højskolefællesskab.
Udflugter, kultur og fortællinger
Ugen rummer skønne oplevelser i form af ekskursioner i smukke Vestjylland. Vi tager på heldagsekskursion ud i Vestjylland med besøg på Lemvig Museum samt Høfde 42 og Mindeparken i Thyborøn.
Derudover skal vi på byvandring i Struer med fortællinger, og vi besøger Struer Museum, hvor vi oplever Johannes Buchholtz’ hus og B&O-afdelingen.
Højskoleliv, sang og samvær
Som altid er højskolelivet en vigtig del af ugen, med morgensamling, måltider sang og samtaler.
Aftenerne byder blandt andet på billedkunst, sangaften, foredrag og en afsluttende middag fredag aften. I de frie stunder er der plads til ro, samtaler, spil eller det, der opstår i fællesskabet.
Her kan du læse mere om ugens program
Dagene forløber med undervisning og aktiviteter fra morgen til aften.
I de frie timer er der rig mulighed for at nyde samværet med dine medkursister.
Vi bor tæt på meget og nyder gåturen til de nære aktiviteter.
Vi tager forbehold for ændringer i programmet
16.00 – 18.00: Ankomst og indkvartering
18.00 – 19.00: Aftensmad
19.15 – 20.30: Velkomst og aftenkaffe
08.00 – 08.45: Morgenmad
09.00 – 09.30: Morgensamling
10.00 – 12.00: ’Seniorlivet’ oplæg v. Karen Buhl
12.30 – 13-15: Middagsmad
14.00 – 16.00: Byvandring m. fortællinger v. Peter Thygesen
18.00 – 19.00: Aftensmad
19.15 – 21.30: Billedkunst-workshop v. Britt Fage
08.00 – 08.45: Morgenmad
09.00 – 09.30: Morgensamling
10.00 – 17.00: Heldagsekskursion: Oplev Vestjylland m. besøg på Lemvig museum samt Høfde 42 og mindeparken i Thyborøn
18.00 – 19.00: Aftensmad
19.15 – 21.30: Højskolesangaften
08.00 – 08.45: Morgenmad
09.00 – 09.30: Morgensamling
09.30 – 09.45: ’Det folkelige gennembrud’ Oplæg v. Trine Thor Christensen
10.00 – 12.00: Dialogspillet v. Trine Thor Christensen
12.30 – 13-15: Middagsmad
14.00 – 16.30: Ekskursion til Struer museum; J. Buchholtz’ hus og B&O afdelingen
18.00 – 19.00: Aftensmad
19.15 – 21.30: Friaften: spil, samtale eller hvad der er stemning for
08.00 – 08.45: Morgenmad
09.00 – 09.30: Morgensamling
10.00 – 12.00: ’Flere eventyr venter’ Oplæg v. Karen Buhl
12.30 – 13-15: Middagsmad
14.00 – 16.30: Bevægelse
18.00 – 19.00: Aftensmad
19.15 – 21.30: Højskoleaften
08.00 – 08.45: Morgenmad
09.00 – 09.30: Morgensamling
10.00 – 12.00: ’Om livsnydelse’ Oplæg v. Peter Thygesen
12.30 – 13-15: Middagsmad
14.00 – 1.30: Groove Dance
18.00 – 00.00: Afslutningsmiddag
08.00 – 08.45: Morgenmad
09.00 – 09.30: Oprydning og afrejse
Herunder kan du møde underviserne på kurset
Kursusleder og højskolelærer
Karen inspirerer til at reflektere over eget liv og relationer. Med en baggrund som psykoterapeut (MPF) og mange års erfaring i arbejdet med mennesker, skaber hun et rum for nye indsigter og personlig udvikling.
Både naturen, vandreture og viden om f.eks. nervesystemet inddrages i hendes undervisning – altid med fokus på at åbne for nye måder at se sig selv og livet på.
Viceforstander og daglig leder
Trines mål med undervisningen er at vække elevernes nysgerrighed og åbne deres øjne for nye perspektiver – både i sig selv og på verden omkring dem.
For Trine ligger noget af det mest spændende i undervisningen nemlig i at se, hvordan elever opdager nye sider af sig selv gennem mødet med andres synspunkter.
Trine er viceforstander og daglig leder på højskolen.
Højskolelærer
3Peter er sådan en underviser, der godt kan lide at bringe noget glæde, noget humor og noget viden med ind i rummet. Og det gør han i en sådan grad at kollega Karen har opfundet begrebet Peter-effekten efter ham.
Peter mener, at det er med til at give folk nogle gode oplevelser, samtidig med at det gør, at folk faktisk også bedre kan huske, hvad der egentlig er blevet snakket om.
Her kan du læse om pris og indkvartering, samt tilmelding og måltider.
Der er forskellige muligheder for indkvartering:
4.900 kr. Dobbeltværelse med eget bad/wc
5.900 kr. Eneværelse med eget bad/wc
4.400 kr. Dagskursist
Alle priser er pr. person og inkl. leje af dyne, pude og linnedepakke m. sengetøj og 2 håndklæder.
Mindre materialeomkostninger kan forekomme
Du tilmelder dig kurset via tilmeldingsformular.
Du vil derefter få tilsendte en bekræftelsesmail til den indtastede e-mail adresse.
Betalingen falder i forbindelse med tilmeldingen, og hæves 1-7 dage efter tilmelding.
2-3 uger inden ankomst modtager du velkomstinformation.
Læs mere om vores betingelser her
Alle vores højskolekurser er med fuld forplejning.
Maden er klassisk med et grønt tvist, og har fokus på sæson, smag og bæredygtighed.
Ønsker du vegetarisk kost, eller har du allergier, så giv besked af hensyn til køkkenets planlægning.
Der nemt at finde til Struer.
Adressen er Skrænten 4.
Med bil:
Der er gratis parkering på vores egen p-plads langs højskolen, og el-ladestander indenfor 100 m.
Med tog:
Højskolen ligger 1,2 km fra stationen. De fleste går turen gennem byen, alternativt kan taxa bookes via tlf. 5127 6060
Tilgængelighed:
Højskolen er desværre ikke egnet til handikappede eller gangbesværede.
Vi er klar til at svare på spørgsmål:
Telefon: 9785 0822
Hverdage fra 8.00-15.00
Mail: mail@struerhojskole.dk
Vi vender retur hurtigst muligt
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv inspireret til dit næste kapitel.