Få inspiration midt i livet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv inspireret til dit næste kapitel.
Til dig der er enestående, og som søger inspiration til at dyrke et rigt og meningsfuldt liv, uafhængigt af tosomhed.
I højskoleugen ’Det enestående liv’ sætter vi fokus på det gode liv, også når man lever det alene.
Vi giver inspiration og indspark til hvad der giver glæde, mening og energi i hverdagen, og hvordan du kan blive bedre til at gøre dig umage, for din egen skyld.
Ikke som en erstatning for tosomheden, men fordi livet i sig selv fortjener opmærksomhed.
Glæd dig til en uge med inspirerende oplæg, fælles oplevelser, gode samtaler og det særlige højskolefællesskab, hvor der både er plads til eftertanke, latter, nysgerrighed og nye bekendtskaber.
I løbet af ugen tager vi fat på nogle af de store og små spørgsmål, der følger med livet. Vi taler om kærlighed og ensomhed, livsglæde og mod, nye begyndelser, eventyrlyst og venskaber – og om hvordan vi selv kan være med til at skabe et liv, der føles rigt og meningsfuldt.
Det handler ikke om at have alle svarene.
Tværtimod giver højskoleugen plads til at være nysgerrig på tilværelsen, lytte til andres perspektiver og måske opdage nye sider af sit eget liv.
For det gode liv behøver ikke vente på noget eller nogen. Det kan leves, udforskes og udvikles lige dér hvor du er, også som single.
Ugen byder også på masser af oplevelser.
Vi skal blandt andet på byvandring, museumsbesøg og ekskursion ud i Vestjylland. Desuden er der lagt op til hyggelige aftentimer med foredrag, fællessang og festaften.
Oplevelserne bliver en del af ugens samtaler og giver plads til både fordybelse, fællesskab og de øjeblikke, hvor man bare nyder at være til stede.
Ugen igennem veksler vi mellem oplæg, samtaler, fælles oplevelser og højskoleliv. Du får en sommeruge med både indhold og lethed, hvor der er plads til at tænke over de store spørgsmål og samtidig nyde de hyggelige timer sammen med andre.
Selvom kursets tema kredser om livet som single skal ugen i høj grad opleves sammen med andre.
Du får en hyggelig uge med godt selskab når vi mødes omkring undervisning, måltider, fællessang, ekskursioner og de små pauser ind imellem.
Der bliver tid til samtaler over kaffen, hyggelige aftener, spil og samvær
Der opstår også et særligt fællesskab, når mennesker med forskellige erfaringer mødes med åbenhed og nysgerrighed. Temaerne i undervisningen flyder med videre til snakken over aftensmaden og ud i de hyggelige aftentimer.
Måske tager du hjem med nye tanker om dit eget liv. Måske med fornyet energi. Og måske også med et nyt menneske eller to i din omgangskreds.
Her kan du læse mere om ugens program
Dagene forløber med undervisning og aktiviteter
fra morgen til aften.
I pauserne er der rig mulighed for at nyde samværet med dine medkursister. I finder mange hyggelige kroge på højskolen, både inde og ude.
Vores bynære placering betyder at vi bevæger os til fods til de nære aktiviteter (op til 3 km.)
Vi tager forbehold for ændringer i programmet
16.00 – 18.00: Ankomst og indkvartering
18.00 – 19.00: Aftensmad
19.15 – 20.30: Velkomst og aftenkaffe
08.00 – 08.45: Morgenmad
09.00 – 09.30: Morgensamling
10.00 – 12.00: Byvandring m. fortællinger
12.30 – 13-15: Middagsmad
14.00 – 16.30: ‘Omfavn dit eget selskab’ oplæg v. Karen Buhl
18.00 – 19.00: Aftensmad
19.15 – 21.30: Højskoleaften
08.00 – 08.45: Morgenmad
09.00 – 09.30: Morgensamling
10.00 – 12.00: ‘At komme ud på egne hånd’ oplæg v. Karen Buhl
12.30 – 13-15: Middagsmad
14.00 – 16.30: Bevægelse og aktivitet
18.00 – 19.00: Aftensmad
19.15 – 21.30: Højskolesangaften
08.00 – 08.45: Morgenmad
09.00 – 09.30: Morgensamling
10.00 –16.30: Heldagsekskursion: Oplev Vestjylland
18.00 – 19.00: Aftensmad
19.15 – 21.30: Friaften: spil, samtale eller hvad der er stemning for
08.00 – 08.45: Morgenmad
09.00 – 09.30: Morgensamling
10.00 – 12.00: Vision Board workshop
12.30 – 13-15: Middagsmad
14.00 – 16.30: Dialogspillet v. Trine Thor Christensen
18.00 – 19.00: Aftensmad
19.15 – 21.30: Højskoleaften
08.00 – 08.45: Morgenmad
09.00 – 09.30: Morgensamling
10.00 – 12.00: ‘Om livsnydelse’ oplæg v. Peter Thygesen
12.30 – 13-15: Middagsmad
14.00 – 16.30: Groove Dance
18.00 – 00.00: Afslutningsmiddag
08.00 – 08.45: Morgenmad
09.00 – 09.30: Oprydning og afrejse
Herunder kan du møde underviserne på kurset
Kursusleder og højskolelærer
Karen inspirerer til at reflektere over eget liv og relationer. Med en baggrund som psykoterapeut (MPF) og mange års erfaring i arbejdet med mennesker, skaber hun et rum for nye indsigter og personlig udvikling.
Både naturen, vandreture og viden om f.eks. nervesystemet inddrages i hendes undervisning – altid med fokus på at åbne for nye måder at se sig selv og livet på.
Højskolelærer
3Peter er sådan en underviser, der godt kan lide at bringe noget glæde, noget humor og noget viden med ind i rummet. Og det gør han i en sådan grad at kollega Karen har opfundet begrebet Peter-effekten efter ham.
Peter mener, at det er med til at give folk nogle gode oplevelser, samtidig med at det gør, at folk faktisk også bedre kan huske, hvad der egentlig er blevet snakket om.
Viceforstander og daglig leder
Trines mål med undervisningen er at vække elevernes nysgerrighed og åbne deres øjne for nye perspektiver – både i sig selv og på verden omkring dem.
For Trine ligger noget af det mest spændende i undervisningen nemlig i at se, hvordan elever opdager nye sider af sig selv gennem mødet med andres synspunkter.
Trine er viceforstander og daglig leder på højskolen.
Her kan du blandt andet læse om pris og indkvartering, samt tilmelding og måltider.
Denne sommeruge er vi op til 60 personer samlet, og der er flere forskellige indkvarteringsmuligheder at vælge mellem.
Der er forskellige muligheder for indkvartering:
4.990 kr. Dobbeltværelse med eget bad/wc
5.190 kr. Eneværelse med delt bad/wc (Kun uge 26-27-28)
5.990 kr. Eneværelse med eget bad/wc
4.490 kr. Dagskursist
Alle priser er pr. person og inkl. leje af dyne, pude og linnedepakke m. sengetøj og 2 håndklæder.
Mindre materialeomkostninger kan forekomme
Du tilmelder dig kurset via tilmeldingsformular.
Du vil derefter få tilsendte en bekræftelsesmail til den indtastede e-mail adresse.
Betalingen falder i forbindelse med tilmeldingen, og hæves 1-7 dage efter tilmelding.
2-3 uger inden ankomst modtager du velkomstinformation.
Læs mere om vores betingelser her
Alle vores højskolekurser er med fuld forplejning.
Maden er klassisk med et grønt tvist, og har fokus på sæson, smag og bæredygtighed.
Ønsker du vegetarisk kost, eller har du allergier, så giv besked af hensyn til køkkenets planlægning.
Der nemt at finde til Struer.
Adressen er Skrænten 4.
Med bil:
Der er gratis parkering på vores egen p-plads langs højskolen, og el-ladestander indenfor 100 m.
Med tog:
Højskolen ligger 1,2 km fra stationen. De fleste går turen gennem byen, alternativt kan taxa bookes via tlf. 5127 6060
Tilgængelighed:
Højskolen er desværre ikke egnet til handikappede eller gangbesværede.
Du er velkommen fra kl. 16.00 på ankomstdagen.
Dørene åbner først her, da vi gerne vil være helt klar til at tage i mod dig.
Nyttig viden:
Der er flere dagligvarebutikker tæt på skolen til evt. fornødenheder.
Medbring evt. egen pude som supplement til den udleverede.
Medbring lille forlængerledning, hvis du ønsker at oplade telefon ved sengen.
2-3 uger før kursusstart modtager du velkomstinformation med ovenstående samt supplerende informationer.
Vi er klar til at svare på spørgsmål:
Telefon: 9785 0822
Hverdage fra 8.00-15.00
Mail: mail@struerhojskole.dk
Vi vender retur hurtigst muligt
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv inspireret til dit næste kapitel.