Køkkenet

Fuld forplejning

Alle vores højskolekurser er med fuld forplejning. Vi vil så gerne vise dig de uendeligt mange muligheder for sund mad med masser af smag – og du kommer til at mærke, hvor stor en forskel en sund kost gør for din krop. Uanset om du kommer for at tabe dig, blive sundere, lindre stress eller dyrke yoga.

Hver dag sørger vores dygtige køkkenteam for sunde, lækre måltider med alt dét, din krop har brug for. Vi tænker bæredygtigt og køkkenet har altid fokus på årstidens råvarer og mindre madspild. Vi følger de officielle kostråd om at spise varieret med masser af grønt, frugt, fisk, fuldkorn og magert. Du får tre hovedmåltider om dagen (morgen, middag og aften) og nogle gange forfriskninger imellem hovedmåltiderne – vores madkoncept er antiinflammatorisk og lever op til de officielle anbefalinger. Der er altid adgang til frisk frugt, vand, kaffe og the.

Vi tror på den gode balance i maden, hvor intet er forbudt. Vi har fokus på det lange, seje træk, hvor du arbejder med at ændre vaner og lave en realistisk livsstilsændring, der passer til lige netop dig og dit liv.

Kogebog/madplaner/Opskrifter

Ønsker du selv at prøve vores smagfulde mad, kan du købe vores populære kogebog. Den kan købes HER

Gratis madplaner med indkøbsliste finder du HER

Billede af forsiden på madplanen til oktober 1