Visualiser dine drømme og længsler

Vision board: Karen deler sin guide til at klarlægge dine drømme og længsler

Ved du hvad du drømmer om?
Her er din guide…

Når du sætter billeder på din drømme og længsler, og samtidig arbejder med hænderne, hjælper du både hjerne og hjerte til at virkeliggøre dine planer.

Karen (Buhl, højskolelærer) er den af os der gør dig klog på mennesker
I hendes fag ’ Mit liv – nye perspektiver’ får du indsigt i både dig selv og andre.
Og nu deler hun en øvelse med dig, som også indimellem er på programmet på korte kurser.

En øvelse der er med til at give dine drømme et visuelt, og konkret udtryk. Og som måske kan hjælpe dig med at gøre drømme til virkelighed.

 

Vision board

Visualiser dine drømme og længsler

Materialer:
Magasiner, aviser mm. som du kan klippe i
Saks, limstift, A3-papir til planchen.
En hyggelig kop et-eller-andet til at sætte stemningen.

Sådan gør du:

  • Bladr i magasinerne på bordet
  • Find de billeder og ord, der taler positivt til dig
    Giv dig selv lov til at lade det være en intuitiv udvælgelses proces
  • Klip det ud, som du finder tiltalende
  • Når du har klippet en bunke billeder ud, kan du begynde at sortere dem i temaer og sammenhænge. Mangler der noget, så klip flere billeder ud
  • Du begynder nu at klistre billederne op på et A3-ark. Husk det gælder ikke om at få det flotteste vision board – det er processen, der er vigtig
  • Når du er færdig, er det vigtigt, at du får arbejdet med billedet. Fortæller om det, tolker det, lader andre give dig input ved at de fortæller, hvad de ser i billedet

Du kan evt. lave øvelsen sammen med en ven.
I kan derefter præsentere jeres Vision Boards for hinanden og stille spørgsmål til hinandens.

Rigtig god fornøjelse

 

ps. Eller du kan tage med på højskole og dykke ned i Karens fag sammen med andre som dig.

Et sted at opleve – et sted at vokse

Leder du også efter mere midt i livet?
Her er der plads til tvivl, refleksion og forandring. Og tid til at friske indtryk, møde nye mennesker og til at blive endnu mere dig selv