Højskoleveninder midt i livet

Badmintonklub, gode snakke i havestuen og fælles oplevelser på turene…
Charlotte og Inger fandt hinanden på højskolen, og dyrker venskabet i ‘højskoleboblen’.

Et frirum i fællesskabets rammer

Struer Højskole blev hurtigt en boble, hvor de begge kunne være fuldt til stede – uden konstant kontakt med verden udenfor og med rum til at reflektere og bare være.

“Jeg synes, det er fantastisk, at man kan gå ind på sit eget værelse og så finde det der frirum. Og når man lukker døren op igen, så føler man det der fællesskab og summen inde fra køkkenet eller hvor det nu er – og så træder man bare ind i det fællesskab, når man er klar,” siger Charlotte.

Inger nikker og tilføjer:
“Man glemmer lidt verden derude. Det har været en øvelse for mig, det der med at slippe det derhjemme – hvor jeg jo har min gamle mor på plejehjem – men hvor mine børn bare sagde, at jeg bare skulle tage af sted, og at de nok skulle tage over. Og det kunne jeg godt. Verden gik ikke i stå, selvom jeg tog af sted.”

En ny begyndelse midt i livet

For Inger var højskolen en måde at nulstille sig selv på. Efter at have fået tilkendt førtidspension, trængte hun til at finde et nyt udgangspunkt for sig selv.
“Jeg havde brug for at blive ‘nulstillet’, så derfor tænkte jeg, at nu ville det være en god mulighed at tage på højskole. Helt væk fra alt det derhjemme og opleve nogle nye ting – så kunne jeg starte et andet sted fra, når jeg kom hjem,” fortæller hun.

Charlotte stod i en anden livssituation – men med et lignende behov. Hendes arbejdsliv var præget af stress og overvejelser om at skulle stoppe helt, samtidig med at hun på hjemmefronten stod midt i en hverdag præget af sygdom i familien, hvilket også satte ekstra krav til hende.
“Jeg havde brug for at tænke lidt på mig selv. Bare det at kunne sove, spise og tage bad uden at skulle tage hensyn til andre – og det var netop det, højskolen kunne give mig.”

Nye perspektiver og store beslutninger

For Charlotte blev højskoleopholdet mere end bare et pusterum. Det blev startskuddet til en vigtig livsændring:
“Jeg har jo sagt min forpagtning op. Jeg stopper med at arbejde fra 1. oktober. Det er en stor beslutning, men der sker bare noget, når man er på højskole – man ser tingene med nogle andre briller.”

Begge kvinder vender hjem med noget, der rækker langt ud over højskoleopholdet.
Et nyt syn på hverdagen. Og en tro på, at det er okay at vælge sig selv til. Og et fællesskab, de håber vil vare ved.

Der er ingen tvivl om, at Inger og Charlotte ikke går tomhændet fra deres højskoleophold på Struer Højskole – spørgsmålet er bare, om de allerede nu kan se det fulde udbytte:
“Jeg tror, vi har meget mere med hjem, end hvad vi ved lige nu og her. Jeg tror først, man mærker det rigtigt, når man er hjemme igen.”