Genforening

Der må være en grænse – eller må der?

100 år efter genforeningen er grænser fortsat et ømtåleligt emne rundt om i Europa – Anders Lyng ved hvorfor – 28. maj kan du på Struer Højskole høre sønderjydens historie.

Hans bedstefar tjente syv år i den tyske marine omkring første verdenskrig. Hans far oplevede i 1939 at blive indkaldt til militærtjeneste i den tyske hær. Selv er han vokset op i en landsdel, hvor der side om side var tyske og danske varianter af stort set alt – skoler, børnehaver, butikker…

Den dansk-tyske grænse er med rette blevet fremhævet som et skoleeksempel på, hvordan en grænse bør trækkes, men sønderjyden Anders Lyng minder om, at det danske mindretal syd for grænsen først fik ordentlige forhold som mindretal efter at Danmark i 1955 havde truet med at blokere for Vesttysklands optagelse i NATO.

Nej til byskilte på tysk

Han minder også om, at Aabenraas borgmester så sent som i januar i år afviste tanken om byskilte på tysk.

Det viser jo, at der stadig er mange følelser knyttet til hele spørgsmålet om forholdet til hinanden i grænselandet,” fortæller Anders Lyng, der insisterer på ikke at blive kaldt ekspert i grænsespørgsmålet. Til gengæld insisterer han på, at grænser i almindelighed rummer en risiko for uro og det, der er værre. Det, mener han, er resultatet af, at grænserne stort set aldrig er blevet draget af befolkninger, men er baseret på magt og økonomi.

Da nationalismen samtidig er i fremmarch i Europa i foredragsholderens optik, og der fortsat eksisterer mange uløste grænseproblemer i verdensdelen, er 100-års jubilæet for genforeningen udtryk for, at grænser er et evigaktuelt emne.

Catalonien

Vi har spørgsmålet om Catalonien i frisk erindring. Færre ved nok, at der i Rumænien lever mere end to mio. ungarere som mindretal. Vi har den irske problemstilling omkring Brexit, og jeg kunne komme med flere eksempler. Det er en utopi at tro, at vi en dag får folkets grænser. Til gengæld bør vi bestræbe os på at tilgodese alle eksisterende mindretal med de samme rettigheder som flertallets. Jeg synes vores daværende udenrigsminister, Uffe Ellemann Jensen, opførte sig forbilledligt, da han, i forbindelse med kommunismens sammenbrud, rejste til Baltikum for at gøre balterne opmærksomme på, at nu skulle de behandle de russiske mindretal ordentligt. Vi har ført set, hvad en nation kan finde på at gøre for at ”beskytte” sine mindretal, som da tyskerne invaderede Sudeterlandet i det daværende Tjekkoslovakiet,” forklarer Anders Lyng.

Kong Christian 10 ved genforeningen i 1920.

Kompliceret situation

Hans foredrag i Struer kommer først og fremmest til at handle om situationen i det dansk-tyske grænseland. Den har været kompliceret. Det er der mange eksempler på. Et af dem kan hentes i hans egen familie. Når faderen blev indkaldt til tysk militærtjeneste i 1939, altså før besættelsen, hang det samme med, at han var født før genforeningen og altså formelt var tysker i Danmark. De danske politikere reagerede lynhurtigt og nationaliserede faderen og andre unge sønderjyder, der på samme måde var kommet i klemme.

Tyskerne accepterede massenationaliseringen, da de året efter besatte Danmark. Til gengæld meldte mange mindretalstyskere sig under de tyske faner i 2. verdenskrig.

Foredragsholderen

Anders Lyng, 72, er født og opvokset i Højer i Sønderjylland og har på egen krop oplevet den dansk-tyske situation i grænselandet. I områder som for eksempel Højer og Tinglev var det tyske mindretal faktisk i flertal. Der var en dansk og en tysk børnehave, en dansk og en tysk slagter, en dansk og en tysk…

Foredragsholderen er uddannet lærer og har blandt andet virket som sådan i Grønland. Han har også en fortid som højskolelærer i Tinglev, som skole- og kulturchef i den daværende Lundtoft Kommune og som uddannelseschef i Sydbank. I begyndelsen af 1990’erne var han med til at starte en højskole på den fynske halvø Helnæs syd for Assens. Her bor han stadig.