Et sted at opleve – et sted at vokse
Leder du også efter mere midt i livet?
Her er der plads til tvivl, refleksion og forandring. Og tid til at friske indtryk, møde nye mennesker og til at blive endnu mere dig selv
Horisont og holdninger er et fag, hvor eleverne får plads til at udforske de store spørgsmål i livet og samfundet.
Med Trine som underviser skabes der et nysgerrigt rum, hvor vi dykker ned i aktuelle emner. Vi kommer blandt andet omkring emner som forskelle mellem generationer, etik og teknologiske dilemmaer som selvkørende biler og aktiv dødshjælp, men også om kunst, klima og vores forhold til naturen.
Undervisningen foregår i et åbent og respektfuldt rum. Der er ingen rigtige eller forkerte svar – men mange nuancer. Elevernes egne erfaringer og holdninger er en vigtig del af undervisningen, og faget veksler mellem dialogen mellem forskellige livssyn og generationer samt oplæg.
Målet med Horisonter og holdninger er at udvide elevernes udsyn og give nye perspektiver på både sig selv og samfundet. Faget styrker evnen til at lytte, stille spørgsmål og deltage kvalificeret i samtaler om de store emner, også når svarene ikke er entydige.
Gennem samtale og refleksion bliver eleverne bevidste om, hvordan deres erfaringer former deres syn på livet, samtidig med at de udfordres til at nuancere deres forståelse af komplekse emner.
Faget handler ikke kun om faglig dannelse, men også om at skabe en dybere forståelse af sin egen rolle i samfundet, med det formål at styrke elevernes evne til at deltage aktivt i samtalen om det samfund, de lever i.
Her er vi alle samlet og dyrker en del af kernen ved højskolelivet, der hvor vi møder hinanden og vokser gennem udveksling af ideer og erfaringer. I fællesfagene dyrker vi debat, nye perspektiver og indsigt.
Undervisningen veksler mellem ekskursioner, oplæg, debat og gruppearbejde.
Leder du også efter mere midt i livet?
Her er der plads til tvivl, refleksion og forandring. Og tid til at friske indtryk, møde nye mennesker og til at blive endnu mere dig selv