Sådan bliver du sund – ikke kun i januar

Januar – nu skal vi eddermame være sunde og give den sådan én på zinkadusen med sundheden!! Kapow!

Vi kapower den i 2019. Det er besluttet (igen i år)! Ihvertfald et par uger… Hvis vi orker…

Jeg tror, de fleste kender fornemmelsen af, at et nyt år er startet, og du tænker, at NU skal det være. Måske har du ladet ting stå til i løbet af december eller måske meget længere? Det har været enormt hyggeligt og dejligt, men når du ser på dig selv, skal der til at ske noget andet. Måske undgår du helt at se dig i spejlet, medmindre det er VIRKELIG tvingende nødvendigt? Måske knager din krop, du har smerter og pruster som en blæsebælg, når du går på trapper og du sover måske dårligt? Kroppen fortæller dig, at du skal gøre noget for den. Pleje den og holde den glad.

Og nu er det jo januar, en ny start i kalenderen og for kroppen. Ikke sandt? Lyder det bekendt? 

Du vil måske gerne tabe dig. Og helst et stor større størst vægttab. Denne gang, vil du lave HELT om på ALTING. Livsstilsændringer allround. Du bliver et nyt menneske og alting bliver meget nemmere. Lyder det stadig bekendt? Du har planer om spise sundt, træne flere gange om ugen, have kronisk ondt alle vegne, fordi DU har givet den top meget gas til træning. Ingen vin. Ingen chokolade. SLUT med snoller bag rattet i bilen. Bum, så kører sundhedstoget og du sidder forrest i førerkabinen og trykker speederen i bund, ja faktisk ud af bunden, så motiveret er du med 100 gode intentioner og planer.

Det starter godt. Du går igang med januar-indsatsen. Bestiller måske sunde måltidskasser, melder nul sukker og begynder på zumbaholdet. Eller starter i den lokale løbeklub, dén må vi ikke glemme. Vi vil så gerne og så er der alligevel mange, der ikke vil alligevel – fordi de dér nytårsfortsæt holder meget sjældent længere end max til vinterferien i uge 7.

Men hvad skal du så gøre for at det holder? Det kommer vi til lidt længere nede.

Vi ved det godt, men vi gør det ikke alligevel

På trods af, at vi er blevet tudet ørene fulde omkring 600 g frugt og grønt om dagen, spis fuldkorn og spar på fedtet – gør vi det ikke. Hvis du troede, at du var den eneste, der ikke kunne leve op til det, så bare rolig – du er slet ikke alene.

Du får lige nogle tørre tal, så du kan se, hvor godt du faktisk klarer den, sammenlignet med alle andre:

Hvis du er en rigtig sundheds-dengse, så spiser du 600 g frugt og grønt om dagen (300 g af hver). Men der er ikke ret mange sundheds-dengser i Danmark. Faktisk spiser vi kun 139 g frugt og grønt om dagen i gennemsnit. Det er én gulerod og én mandarin sådan cirkus om dagen pr. danske snude. Vi spiser faktisk spiser mindre og mindre frugt, grønt og rugbrød (måske det burde give stof til eftertanke hos kampagne-magerne for kostrådene? Måske?).

Vi vil stadig have den hvide pasta og madpakkerne bugner af lyst brød. Samtidig køber vi litervis af sødmælk, hurtige løsninger og sodavand. Hvad sker der? Det filosoferer en diætist, altså mig, over på en mørk vinteraften. Jeg tror, der er sket følgende:

Vi er kommet til et punkt, der hedder, at måltidet mest handler om at være sammen og hygge os. Og vi hygger os ikke, hvis vi skal stresse i køkkenet og lave mad, som resten af bordet ikke kan lide. Det er jo egentligt meget logisk. Det må så betyde, at mange meget bedre kan lide mad uden grøntsager, hvidt brød og den fuldfede leverpostej. Kan man være så fræk at kalde vores længsel efter sundhed i januar ”madstress”? Man vil gerne noget men alligevel ikke.

Hvorfor holder vi ikke fast i de sunde madvaner?

Er vi kommet til et punkt, hvor det at lave en sund madpakke og grønt aftensmad bare ikke hænger sammen med det gode måltid? Det tror jeg, og jeg synes, det er en hammer ærgerlig udvikling. Alle vores kursister på kurserne om vægttab og livsstil her på højskolen elsker vores gode måltider med sund mad (ellers har de ihvertfald ikke turde sige andet ;-). Den sunde mad gør kroppen tilpas og giver det vægttab, som så mange higer efter her i januar. Men hvorfor er det så svært, når man selv står med projektet? Jeg tror, at humlen er kræsenhed, evner/interesse i køkkenet og prioritering af sin tid kombineret med et krav til os selv om, at det ikke er godt nok før vi gør det HELE til 12, UG osv. Og så har vi helt fejlagtigt fået det indtryk, at sund mad er kompliceret, besværligt og trist. Det behøver det slet ikke være. Faktisk kan det gøres ganske simpelt.

Og det er dén allervigtigste pointe at tage med herfra. Keep it simple.

Så – hvad skal du så gøre?

Sæt dig bagerst i sundhedstoget og acceptér, at det er godt nok! Så længe du bare er med. Der er ikke noget, som kommer af sig selv og det tager kræfter at få fat i nye varige vaner. Lad være med at slå for store brød op – hvis bare du spiser et stykke frugt mere om dagen, så har de fleste fordoblet deres indtag af frugt og grønt. Og det er jo flot!

Sæt 1-2 små realistiske mål ad gangen – altså vælg dén vane, du gerne vil ændre, som er nemmest at lave om på. Fx at gå fra letmælk til minimælk, eller drikke 2 kopper kaffe med sødmælk mindre om dagen. Når det kører, er du klar til at gå videre med en ny ændring. Så start med de nemme omlægninger – de giver motivation og energi til mere.

Vær realistisk omkring motion. Lad være med at sætte et mål om træning hver dag – det er de færreste, der kan få det passet ind. Hvis du ingenting laver nu, kan et første mål bare være at gå en tur på 15 minutter 2 gange om ugen. Så er du kommet igang og gåmotion er fantastisk for kroppen. Find motion du kan lide! Bare fordi det vrimler rundt med løbere i neon-tøj, så er det ikke sikkert, det er det rigtige for dig. Hvad kunne du tænke dig at lave med din krop?

Skær ned på mængderne. Se på dine portioner, som de ser ud nu. Skær så ca. 20 procent fra på alle dagens måltider – så er de første kilo allerede på vej væk, uden du behøver spise andet end du plejer. Spiser du fx normalt 3 hele rugbrødsmadder til frokost, så nøjes med to, tager du to store portioner til aften, så nøjes med to små osv.

Du behøver ikke nå i mål. Jo, det lyder jo komplet vanvittigt. Men, du behøver ikke være sundhedsperfekt på alle parametre. Det er de færreste, der magter det. Og hvis vi går efter sundhedsperfektionisme føler vi hele tiden, vi fejler, og at det ikke er godt nok, før vi laver en sundheds-Iron-man på dagsbasis – og så er det dømt til at gå galt! Så sæt ambitionerne for dit sundhedsprojekt heeeeelt ned, og start i det små. Hellere nå i mål med lidt end med ingenting på sigt.

Vælg de mål, der er vigtigst for dig lige nu og gå efter dem. Lad resten blive hvor det er. Måske får du lyst til at gøre noget ved dem senere, måske ikke. Men de ting, du ændrer på til den gode side, vil altid være en gevinst – også selvom det måske bare er en lille ting.