Single Blog Title

This is a single blog caption
26 maj 2018

Besøg af en madnørd – mon vi består?

/
Skrevet af
/
Kommentarer0

Vi er lige nu så heldige at have Louise (læs: madNØRD – på den fede måde) i praktik – og her får du hendes indtryk fra de første uger på KursusCenteret – god læselyst! (PS: Louise, TUSIND tak for alle de søde ord!)

Hej alle.

Jeg hedder Louise Trangbæk og er så heldig at være praktikant på KursusCenter Struer i hele 8 uger! På KCS er de selvfølgelig også nogle heldige kartofler – det er klart ?

Helt kort, så er jeg er i gang med en professionsbachelor i ”Global Nutrition & Health” i Aarhus, bor i Viborg og er praktikant i Struer. ”Vent.. Hvad?!” Når jeg fortæller folk denne korte sætning om mit hektiske liv lige pt, bliver jeg ofte spurgt, om jeg ikke er ved at være dødtræt af offentlig transport. Og jo! Jeg kunne sagtens finde noget bedre at bruge min dyrebare tid på, end at sidde i tog i flere timer i løbet af ugen. Men! Heldigvis er der altid to sider af en sag, og jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre praktikplads – så for mig er det bestemt transporttiden værd! ?

For at starte fra begyndelsen, så blev billedet herover taget på min første dag på KCS. Det var d. 7/5 og jeg blev bombarderet med indtryk samt ønsket velkommen af en masse herlige mennesker. Både solen og humøret var højt – ja, det var bare en super dejlig dag. Jeg fandt dog ret hurtigt ud af, at arbejdet kaldte og at ærmerne skulle smøges op. Da jeg i forvejen havde en kortærmet på, lavede jeg derfor et hurtigt fold på mine bukser, og så var jeg klar! ?

Første tjans

Det første jeg blev kastet ud i, var en time i kostteori med diætisten Anika. Timen handlede om at visualisere en mulig dagskost for kursisterne, snakke om gamle vaner samt overgangen af disse. Det var virkelig interessant at høre om kursisternes egne erfaringer og idéer til ændringer af deres kostvaner. Generelt så deler de bare så mange historier, både gode og svære situationer, med mig og de andre i hverdagen. Jeg føler mig heldig, og håber virkelig at jeg gør en forskel for de mennesker der henvender sig til mig – jeg prøver i hvert fald at øse dem til med noget af al min positive energi! ?

Praktikkens første dag blev yderst veloverstået og jeg var glad! Jeg har slet ikke fortrudt på noget tidspunkt, at jeg havnede i Struer. Indtil videre er det faktisk de bedste 2 uger af min uddannelse, da jeg er meget praktisk anlagt, elsker at beskæftige mine hænder og at have mange bolde i luften. Jovist er hænderne beskæftiget med alle de sider der skal vendes og læses på studiet, men jeg er nok bare mere en ”hands on” pige ?

Terapi for sjælen! Simpelthen. Intet mindre.

Hold nu op hvor er der altså bare smukt på KCS. Selvom folk tonser afsted på lange cykelture eller giver den gas til hårde træningstimer, så emmer hele stedet bare af ro og afslapning.

Det stemmer godt overens med de oplevelser man kan få på KCS. I sidste uge var jeg til både yoga og Nada behandling for første gang i mit liv. Jeg er selv virkelig bange for nåle, men samtidig vil jeg helst ikke gå glip af noget mens jeg er her. Så jeg skulle da have fem nåle i hvert øre, og så ellers bare ”ligge og slappe af og hygge mig”. Det var noget af en speciel oplevelse for mig især! ?

På KCS arbejder alle sammen, og det hele spiller bare. Der er mulighed for at få coach timer, hvor der er fokus på den mentale sundhed, hvilket er et vigtigt samspil med sund mad og motion. På denne måde er der større sandsynlighed for at kursisterne vil lykkes med deres vægttab eller opnå nogle af deres andre mål.

Urter i haven

Krydderurterne skyder i vejret og der bliver flittigt brugt af havens ressourcer til de forskellige madværksteder.

I sidste uge syltede vi nogle rabarbere til vores kyllingesalat, og i denne uge tog vi godt fra af purløgen til forskellige salater. Hjemmedyrkede sager smager bare bedre! ?

Den smukke lilla purløgsblomst som ses på billedet, blev også benyttet. Intet går til spilde i vores madlavning – hvis det kan det spises, så bruger vi det! Det er altså også et koncept, som jeg er stor fan af at KCS har taget til sig; mindskelsen af madspild. Når man har et lille hjerte der banker for mindskelsen af madspild, så er det bare virkelig motiverende og fedt at komme i praktik sådan et sted som KCS, hvor det er de samme værdier der florerer!

Spis med øjnene

Denne dag var der fokus på smag og udseende! Det er virkelig væsentligt for os på KCS, at maden ser indbydende og lækker ud. Når det er sagt, skal det selvfølgelig også smages ordentligt til for at opfylde vores sensoriske behov. Når alle fem grundsmage er tilstede i et måltid, betyder det at vi føler os behagelig mæt. Det gør også at vi ikke ryger direkte i slikskålen en halv time efter vi har spist. Så det er vigtigt at smage maden ordentligt til! ?

Disse skønne rugbrøds canapeer som ses på billedet, blev lavet af nogle af vores 12 ugers kursister, som var et smut ude i haven under forårs solen og fandt de flotteste stedmoderblomster til deres servering. De farver bliver man da bare glad i låget af! ?

God motion

Dette billede blev taget en dejlig eftermiddag i den bagende forårs sol. Mange af de andre kursister havde lagt andre planer for dagen, så vi fandt naboens hund, som gerne ville med os på en vandring i parken. Vi fik nogle kilometer i benene og det endte med at vi kom helt ud forbi gravhøjene – sikke en smuk tur i godt selskab!

Med dette blogindlæg håber jeg, at I har fået en større indsigt i hvad jeg render og laver i min praktikperiode. Jeg er sikker på at mine 8 uger hurtigt er forbi – tiden flyver jo når man har det sjovt. Men jeg håber I vil være med til at sprede budskabet om det helt perfekte sted at starte sin livsstilsændring, nemlig på KCS! ?

Jeg håber I alle får en helt fantastisk dag.

De varmeste forårs hilsner fra den glade praktikant, Louise Trangbæk.

Skriv en kommentar